Nævnet meddelte i marts 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tjetjener og sunni-muslim fra Grozny, Tjetjenien, Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren frygtede at blive fængslet ved tilbagevenden til Rusland, da de russiske myndigheder fejlagtigt havde anklaget og idømt ham en lang fængsels-straf for at være oprørssoldat. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han havde været fængslet i en årrække af de russiske myndigheder, og at han var blevet tortureret under sin fængs-ling. Ved partshøring af [sommeren 2019] i forbindelse med ansøgning om forlængelse af opholds-tilladelse fastholdt klageren, at han frygtede at blive tortureret og slået ihjel af de tjetjenske og rus-siske myndigheder. Til støtte for dette asylmotiv har klageren oplyst, at hans bror, [A], er forsvundet efter at være blevet taget af maskerede mænd, og at det samme vil ske for ham, da deres ældste bror, [B], har været soldat i det tjetjenske militær. Udlændingestyrelsen meddelte den [vinteren 2007] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen nægtede at forlænge klagerens opholdstilladelse den [efteråret 2019], idet klageren ifølge Udlændingestyrel-sen havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Klageren har fortsat som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel og tortureret af de russiske og tjetjenske myndigheder ved tilbagevenden til Rusland. Endvidere har klageren oplyst, at han frygter at blive fængslet, og at hans fængselsstraf vil blive forlænget, idet han er flygtet fra myndighederne under sin frihedsberøvelse. Til støtte for sit asyl-motiv har klageren oplyst, at hans bror, [B], var soldat i det tjetjenske militær under krigen mellem Rusland og Tjetjenien. I den forbindelse er klageren blevet anklaget og idømt en lang fængselsstraf af de russiske myndigheder, og han blev under sin frihedsberøvelse udsat for fysiske overgreb. Kla-geren har i sin forklaring til Udlændingestyrelsen den [sommeren 2019] på flere centrale punkter afgivet det en divergerende forklaring omkring sit asylmotiv, herunder om broderen [B] og sin fa-ders død. Det fremgår af sagen, at klageren er indstillet til førtidspension på grund af en alvorlig personlighedsforstyrrelse og sine kognitive udfordringer. Klagerens egen læge har til brug for be-handlingen af ansøgning om førtidspension anført blandt andet: ”Jeg tror at specielt den psykiske problemstilling vil være livslang og er ikke tilgængelig for en egentlig behandling.” Klageren har endelig over for Flygtningenævnet fremstået meget forknyt og sammensunken. På denne baggrund finder Flygtningenævnet det ikke bevist, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag med henblik på at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at kla-geren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrel-sen afgørelse af 6. september 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7, stk. 2.”rusl/2020/13/amkj
