iran202030

Nævnet meddelte i marts 2020 opholdstilladelse K-status til en kvindelig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk iraner og fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller re-ligiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder eller at få andre pro-blemer med de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes interesse for kristendommen opstod i 2007/2008, da hun mødte et missionerende ægtepar i Malaysia. Ansøgeren deltog herefter i to møder om ugen om kri-stendommen frem til 2008/2009. Hun læste ligeledes i sin bibel. Ansøgeren besøgte en katolsk kirke i Malaysia sammen med sin veninde fra 2009/2010 til 2011, hvor ansøgeren rejste til Iran. I den katolske kirke havde ansøgeren ligeledes flere møder med en præst, som fortalte hende om biblen. I Iran blev ansøgeren gift med sin ægtefælle, og de rejste til Malaysia i 2012. I [sommeren] 2015 rej-ste ansøgeren til Danmark. I sommeren 2016 besøgte hun for første gang frikirken Haven Aarhus sammen med sin veninde. Ansøgeren deltog herefter i hjemmekirke hver anden uge. Den [en nær-mere angiven dato i sommeren] 2017 accepterede ansøgeren Jesus som Guds søn, og hun blev døbt i frikirken Haven Aarhus [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017. Fra [en nærmere angiven dato i efteråret] og de næste to til tre dage, blev ansøgeren telefonisk kontaktet af sin svigermor to til tre gange, hvor hun anklagede ansøgeren for at have krænket sin families ære ved at have konverteret til kristendommen. Ansøgerens svigermor kontaktede ligeledes ansøgerens ægtefælle og ansøgerens mor gentagne gange, hvor hun truede med at anmelde ansøgeren til myndighederne i Iran. Ansøge-rens svigermor kontaktede ansøgerens mor for sidste gang i [efteråret] 2017, hvor hun fortalte ansø-gerens mor, at hun havde anmeldt ansøgeren til myndighederne i Iran. Ansøgerens ægtefælle blev indkaldt til samtale i universitetets sikkerhedsafdeling i [efteråret/vinteren] 2017, hvor han blev stillet spørgsmål vedrørende ansøgerens konvertering til kristendommen. Ansøgerens mor blev kon-taktet telefonisk af en ukendt person, som spurgte efter ansøgeren i [foråret] 2018. Flygtningenæv-net kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har lagt vægt på, at ansøge-ren har forklaret, at hun siden 2007-08 har interesseret sig for kristendommen, har deltaget i møder med et missionærægtepar i Malaysia gennem en to-årig periode, ligesom hun der begyndte at læse Det gamle Testamente, talte med en katolsk præst og ca. en gang om måneden gik i kirke. Efter at hun i 2015 kom til Danmark, begyndte hun i 2016 at gå i kirke og deltage i møder, og [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017, efter at hendes opholdstilladelse var udløbet [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017, blev hun døbt. Efter sin dåb fortsatte ansøgeren med at deltage i gudstjene-ster, seminarer og kirkelige møder, senest – og siden [starten af vinteren] 2017 – i et iransk netværk gennem […xx], hvilket er bekræftet ved erklæring af [en nærmere angiven dato i slutningen af vin-teren] 2020 fra sognepræst [A]. Ansøgeren har nøje redegjort for sine overvejelser omkring konver-tering og sin indre overbevisning, ligesom ansøgeren har demonstreret et indgående kendskab til kristendommen. Flertallet finder på den baggrund, at ansøgerens konvertering er reel, og på bag-grund af hendes ønske om at leve åbent med sin kristne tro finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2020/30/LBV