Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Tabriz, Iran. Ansøgeren har oprindeligt oplyst at være ikke-troende. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive tortureret, fængslet eller slået ihjel af SEPAH, fordi han er i besiddelse af videnskabelige oplysninger, som SEPAH gerne vil have, og han ikke ønsker at samarbejde med Sepah. Ansøgeren har videre henvist til, at SEPAH også gerne vil have fat i ham, fordi hans far har modarbejdet SEPAH. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har skrevet en rapport om [en sygdom], og at SEPAH gerne vil have ham til at bruge sin viden om [sygdommen] til at fremstille kemiske våben for SEPAH. Han deltog i den forbindelse i et 3 dage langt møde i 2012, hvor der blandt andet blev undervist i, hvordan man kunne ramme Israel med våben. De efterføl-gende år blev ansøger indkaldt til lignende møder, men deltog ikke, idet han hvert år gav en und-skyldning for ikke at kunne deltage. Ansøgeren blev derfor indkaldt til et møde i 2015, hvor han blev truet på livet. Ansøgeren deltog alligevel ikke i møderne i 2016-2018 men angav igen und-skyldninger herfor. I 2018 blev han igen indkaldt til et møde, hvor han blev truet på livet, og derfor underskrev han en erklæring, der sagde, at han ville gå med til at udslette Israel. Ansøgeren udrejste ca. halvanden måned efter dette møde legalt af Iran på sit eget pas, idet han havde fået visum til Danmark. Ansøger har videre oplyst, at hans far var officer under shahen og fortsatte som oberst efter revolutionen. Ansøgers far nægtede imidlertid at samarbejde med styret og blev tvangspensio-neret i 1993, da man fandt en anden, der kunne udføre hans arbejde. Ansøgerens far døde i 2002 i en bilulykke, som ifølge ansøgeren var iscenesat af styret. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han vendte sig fra islam på grund af den stress og vold, der var i religionen, og fordi der i religionen ikke findes venskab. Ansøgeren fandt interesse for kristendommen, da han kom til Danmark. Ansøgerens interesse for kristendommen blev først og fremmest vækket af de kristnes adfærd, og af at de ting, som ansøgeren var uenig med i islam, også blev bebrejdet i kristendommen. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2019. Det var vigtigt for ham at konvertere for at finde tilgivelse. Ansøgeren har oplyst, at han vil missionere og fortsat dyrke kristendommen ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Iran. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Iran og beholdt sit job på universitetet helt frem til sin udrejse i [efteråret] 2018, selv om han ikke har deltaget i de årlige møder, som han blev ind-kaldt til i årene 2013-2018. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet om konflikterne med de iranske myndigheder, herunder om hvad myndighederne nærmere ønskede fra ham, har fremstået afglidende, usammenhængende og upræcis. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt på eget pas efter, at han havde fået visum til Danmark. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at hans far er blevet dræbt af myndighe-derne. Det bemærkes i den forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens far kunne fortsætte som oberst frem til 1993, hvis han åbent var imod styret i Iran. Med hensyn til ansøgerens konversion til kristendommen finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for den indre afklaringsproces, der førte til konversionen. Flygtninge-nævnet har herved også lagt vægt på den korte tid, der er gået fra ansøgeren begyndte at komme i kirken i starten af [foråret] 2019, til han blev døbt i [sommeren] 2019. Det forhold, at ansøgeren har lagt kristent materiale på sociale medier kan ikke i sig selv føre til, at han herved har profileret sig på en sådan måde overfor de iranske myndigheder, at han af denne grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at de iranske myndigheder er klar over, at asylansøgere konverterer med henblik på at opnå asyl, og at hjemvendte asylsøgere, som har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor, men at det eventuelt kan føre til overvågning. Flygtningenævnet finder på den anførte bag-grund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgel-se omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stad-fæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2020/29/RILA
