Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politi-ske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Irak var forfulgt som kurder, og at han endvidere frygter hævn på grund af sit arbejde for den private efterretningstjeneste [A]. Ansøgeren har hverken familie, arbejde eller bolig i Irak. Ansøgerens herboende bror har desuden brug for ansøgeren. Ansøgeren har ikke økonomiske midler til klare sig selv i Irak, og han har brug for medicinsk behandling, som muligvis ikke er tilgængelig i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Erbil arbejdede for [A], som var en efterretningstjeneste, som refererede til KDP. Ansøgeren skulle holde det hemmeligt, at han arbejdede for [A], og han skulle til tjenesten videregive oplysninger, som han blandt andet opsøgte ved moskeer. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke ved, om hans søskende fortsat opholder sig i Irak. Ansøgeren har hverken kontakt til dem eller oplysninger om dem. Ansø-geren har endvidere oplyst, at han er testet positiv for Hepatitis A. Ansøgeren har de sidste tre år lidt af angst, hvilket han modtager medicinsk behandling for. Endelig har ansøgeren oplyst, at hans hjemby, Mosul, er blevet bombet af ISIL. Der er ikke bygninger tilbage i byen. Det er generelt ikke sikkert at opholde sig i Mosul og Irak, og ansøgeren frygter både ISIL og terrorister, idet han frygter de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren er diagnosti-ceret med såvel fysisk som psykisk sygdom, der påvirker hans sindstilstand, og at nævnet ved be-visvurderingen har taget hensyn hertil. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren udrejste af hjemlandet i 2005, og at han siden har søgt asyl i Sverige, Danmark og Finland med tre forskellige asylmotiver og med forskellige oplysninger om, hvor han er født og opvokset. Flygtningenævnet finder, at dette forløb afsvækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren har under nævns-mødet frafaldet alle tidligere asylmotiver og alene fastholdt det nye asylmotiv, som han fremkom med ved sit sidste møde i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forkla-ring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår udbyggende, usammenhængende og helt uden detaljer. Ansøgeren har således ikke forud for seneste møde i Flygtningenævnet nævnt, at han er flygtet, fordi han frygter familierne til de per-soner, som han har angivet, eller som folk tror, at han har angivet. Ansøgerens forklaring om, at han ikke tidligere har nævnt dette motiv, fordi han frygtede for sin fars sikkerhed i hjemlandet, og at han først har nævnt det i Flygtningenævnet [efterår 2019], fordi hans far på det tidspunkt var afgået ved døden, forekommer ikke troværdigt. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har oplyst, at hans far var afgået ved døden før den første samtale med Udlændingestyrelsen og før, han ansøgte om asyl i Finland. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at svare uddybende på spørgsmål om asylmotivet, herunder på spørgsmål om rekrutteringen, aflønningen sine arbejdsopgaver eller de kurdiske sikkerhedsorganisationer som sådan. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsmaterialet, at de generelle forhold i Irak ikke er sådanne, at disse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/5/amkj
