Nævnet omgjorde i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, således at han fortsat har opholdstil-ladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Kirkuk, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren frygtede en islamisk gruppe, Jihad Tawhid, der ville have ham til at anbringe sprængstoffer under biler tilhørende myndighedspersoner, som blev afleveret på hans farbrors automobilværksted, hvor han arbejdede. Klageren henviste også til, at medlemmer fra den-ne gruppe tidligere havde truet ham på livet og tilbageholdt ham i fire til fem dage, fordi han næg-tede at deltage i sådanne aktiviteter. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2009] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 under henvisning til, at styrelsen ikke kunne afvise, at han ved en tilbagevenden til Irak var i risiko for at blive dræbt af personer fra den islami-ske gruppe, Jihad Tawhid. [I efteråret 2011] til [vinteren 2011] rejste klageren til Irak for at besøge venner og familie. [I sommeren 2014] vurderede Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke ville ind-drage klagerens opholdstilladelse på den baggrund. I [foråret 2018] søgte klageren om at få sin tids-begrænsede opholdstilladelse forlænget. I forbindelse med klagerens ansøgning om forlængelse blev han indkaldt til en samtale [i vinteren] 2018. Klageren fastholdt under samtalen, at han ikke kunne vende tilbage til sit hjemland på grund af sin oprindelige konflikt. Klageren har videre henvist til den generelle situation for kurdere i Kirkuk. [I foråret 2019] nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Uanset der er visse divergenser i klagerens forklaringer om varigheden af hans tilbage-holdelser, navnene på de personer, der tilbageholdt ham, og hvordan han modtog trusselsbrevene, finder et flertal af Flygtningenævnet, at henset til, at der er forløbet ca. 10 år mellem de to samtaler med Udlændingestyrelsen, er divergenserne ikke så omfattende og væsentlige, at det med tilstræk-kelig sikkerhed er godtgjort, at klageren ved opnåelse af opholdstilladelse har udvist svig. Flertallet finder derfor, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af ud-lændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 4 ikke er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra foråret] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/11/smla
