Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1 og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter ud-lændingelovens § 31. Klageren er etnisk tajik og uden religiøst tilhørsforhold fra Kabul, Afghani-stan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemland, fordi han frygter, at han vil blive dræbt af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han og hans familie har en konflikt med Taliban, idet klagerens naboer har fortalt Taliban, at klageren og hans familie ikke støttede Taliban. Klagerens familie blev opsøgt en aften, hvor han og hans bror ikke var hjemme, og personer fra Taliban spurgte efter dem begge. Klagerens mor kontaktede klageren og hans bror efterfølgende og fortalte dem, at de ikke skulle komme hjem. Klageren og hans bror udrejste derefter til Pakistan og efter en eller to uger rejste videre til Iran. Klagerens familie blev efterfølgende opsøgt af Taliban igen og hans far blev taget med og tilbage-holdt i fire til fem måneder. Klagerens far bestak Taliban, så han blev sat fri. Herefter flygtede re-sten af familien til Iran. Halvandet år efter han selv var indrejst i Iran blev han genforenet med sin familie. På et ukendt tidspunkt omkring år 2015 var klageren, hans søster og forældre i Kabul i tre uger for at afholde bryllup for hans søster. De boede hos hans søsters ægtefælle, men holdt sig for sig selv. Der er nogle ubekendte personer, der har skrevet til klageren, at hvis han var i Afghanistan med den holdning, som han har til Taliban, så ville de slå ham ihjel. Klageren frygter videre, at han vil blive udsat for overgreb af lokalbefolkningen og af myndighederne, fordi de fejlagtigt har fået at vide, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han har fortalt andre afghanere i Danmark, at han er blevet opfordret til at konvertere til kristendommen, hvilket har spredt sig til afghanere i Afghanistan, som har forstået det således, at klageren faktisk er konver-teret til kristendommen. Klageren har blandt andet modtaget trusler gennem Facebook af den grund. Flygtningenævnet kan, som Udlændingestyrelsen, lægge klagerens forklaring om hans og familiens konflikt med Taliban omkring 1997 til grund. Flygtningenævnet har imidlertid lagt vægt på, at konflikten ligger mere end 20 år tilbage i tid, og at klageren, hverken som følge af konflikten eller af andre årsager, kan betragtes som særligt profileret i forhold til Taliban. Flygtningenævnet betragter derfor konflikten som afsluttet, hvilket yderligere bestyrkes af, at klageren, sammen med familien, i 2015 uden problemer kunne opholde sig i Kabul i Afghanistan i ca. 3 uger i forbindelse med hans søsters bryllup, hvor der blev holdt bryllupsfest for blandt andet familie og naboer. Det forhold, at klageren ikke betragter sig som muslim, er ikke i sig selv asylbegrundende. Ej heller det forhold, at klageren på Facebook har deltaget i en diskussion om konvertering, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring på Facebook har oplyst, at han er blevet opfordret af kommunen til at konvertere, og at han har afvist dette. Det beror derfor udelukkende på klagerens egen formodning, at det har bibragt folk i Afghanistan den opfattelse, at han er konverteret, ligesom det nu er ca. 2 år siden, denne Facebook-diskussion fandt sted. Det forhold, at klageren ikke har nær familie i Afghanistan, er socioøkonomiske forhold, der ikke er asylbegrundende. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/12/smla
