Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra […], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter for sin ægtefælles liv, da han er efterlyst af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes herboende ægtefælle er efterlyst af myndighederne, da han er kurder fra Afrin i Syrien. Ægtefællen støtter det kurdiske oprør i området. Ægtefællens lillebror og far har desuden været anholdt af de tyrkiske myndigheder, fordi nogle kurdere i Syrien udleverede navnene på broren og faren til de tyrkiske myndigheder. Broren blev endvidere anholdt, fordi han deler navn med ægtefællen. Ægtefællen er blevet tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder ved tre forskellige indrejser i Tyrkiet. Ægtefællen fik efter én til to dages tilbageholdelse lov til at indrejse i Tyrkiet. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Tyrkiet, da hun er gift med en syrisk statsborger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har udbygget sit asylmotiv, og at hun har forklaret divergerende om hendes egen og hendes ægtefælles konflikt med de tyrkiske myndigheder. Desuden har ansøgeren forklaret divergerende om myndighedernes opsøgning af hendes familie i Tyrkiet. Dertil kommer, at det – udover verbal nedgørelse – alene beror på ansøgerens formodning, at hun kan risikere at lide en eller anden ubestemt form for fysisk overlast ved en tilbagevenden til Tyrkiet. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv og ansøgerens generelle troværdighed har nævnet ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin identitet og sit asylmotiv til Udlændingestyrelsen, og at ansøgeren indrejste i Danmark [i foråret] 2016 og først indgav ansøgning om asyl [i efteråret] 2017. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Afslutningsvis bemærker Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, eller at fastsætte en anden udrejsefrist end nedenfor bestemt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2020/2/JHB
