Nævnet meddelte i maj 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni muslim (sufi) fra [en landsby i] Somalia. Klageren tilhører [en klan]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har videre forklaret, at hun frygter al-Shabaab, fordi hun og hendes familie årligt holdt en fest, hvor de bad til Gud. Klageren har hertil forklaret at hendes bopæl blev opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab i forbindelse med afholdelsen af en fest, hvor al-Shabaab kaldte festen for anti-islamistisk, hvorefter de greb ansøgerens bror og slog ham ihjel. Endvidere kaldte de klageren og hendes børn for vantro og truede med at slå dem ihjel. Klageren har hertil forklaret, at al-Shabaab stadig befinder sig i den landsby, som klageren flygtede fra. Klageren har endvidere forklaret, at hun frygter al-Shabaab, da hun tilhører sufi grenen inden for islam, og al-Shabaab betragter disse som vantro. Klageren har tillige forklaret, at hendes søn er blevet forsøgt tvangshvervet af al-Shabaab, hvilket er sket efter sønnen fik afslag på familiesammenføring og måtte vende tilbage til Somalia. Klageren har endelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia nu vil være uden mandligt netværk, idet hun ikke længere har kontakt til hverken sin søn eller tidligere ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Endvidere lagde Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund, idet forklaringen blev fundet troværdig og sammenhængende. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er ikke under genoptagelsessagen fremkommet nye oplysninger herom, og Flygtningenævnet lægger derfor fortsat til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Nævnet kan imidlertid efter det nu oplyste ikke afvise, at klageren ikke har hørt fra sin søn, siden han blev udsendt fra Danmark til Somalia i [vinteren 2019/2020], og at hun heller ikke har haft kontakt til sin tidligere ægtefælle siden hans udrejse af Danmark i [vinteren 2018/2019]. Nævnet kan derfor ikke afvise, at klageren i Somalia vil være enlig kvinde uden netværk, herunder mandligt netværk. Flygtningenævnet ophæver derfor afgørelserne af [vinteren 2017/2018] og [efteråret] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/19/mme
