Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nicaragua. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er katolik fra Masaya, Nicaragua. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nicaragua frygter at blive slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har deltaget i demonstrationer i [foråret] 2018. Ansøgeren har videre oplyst, at hun deltog i en demonstration [i foråret] 2019, hvor en bevæbnet myndighedsperson begyndte at affyre skud mod demonstranterne. Ansøgeren flygtede hjemad, da hun var bange og ville i sikkerhed. To blokke fra demonstrationen blev hun stoppet af en pickup, hvor der på ladet sad to maskerede mænd, som ansøgeren mener, var fra politiet. De maskerede mænd kastede ansøgeren på jorden, hvor hun blev holdt omkring halsen, og fik fikseret sine hænder på ryggen. Ansøgeren blev herefter lagt op i ladet på pickuppen. Ansøgeren lå med hætte på, og kørte i 48 timer. Mændene truede undervejs ansøgeren med, at de ville slå hende og hendes familie ihjel. Efter de 48 timer blev ansøgeren ført ind i et hus, hvor hun blev udsat for fysiske overgreb blandt andet i form af slag og kvælertag. Mændene udspurgte her ansøgeren om, hvad hun lavede til demonstrationen, og hvorfor hun demonstrerede. Efter dette, blev ansøgeren sat ud i pickuppen og kørte i en rum tid, hvorefter hun blev sat af i vejkanten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens beskrivelse af, hvad der skete under demonstrationen [i foråret] 2019 i Managua, ikke stemmer overens med de baggrundsoplysninger, der henvises til i Udlændingestyrelsens afgørelse, og at ansøgerens beskrivelse af demonstrationen stemmer bedre med en anden demonstration, der fandt sted i nærheden [i foråret] 2019. Det er herunder også indgået i vurderingen, at ansøgeren har afgivet inkonsistente forklaringer om, hvordan hun var klar over, at det var en civilklædt person, som skød mod demonstranterne, idet ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2019 indledningsvis oplyste, at hun ikke kunne forklare, hvordan hun vidste, at det var en civilklædt person, der skød mod demonstranterne, men senere under samme samtale forklarede, at hun havde hørt fra andre demonstranter, at der var tale om en civilklædt person. Ansøgeren har endvidere forklaret inkonsistent om, hvad der skete med den civilklædte person, som skød mod demonstranterne, idet ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2019 oplyste, at en gruppe unge kastede sig over den civilklædte person, mens ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2019 forklarede, at hun ikke vidste, hvad der skete med ham. Det må efter ansøgerens egen forklaring lægges til grund, at hun ikke kan anses for profileret i forhold til myndighederne, og at hun således ikke ud over deltagelse i demonstrationerne, herunder demonstrationen [i foråret] 2019, hvor hun efterfølgende blev tilbageholdt, har været i aktiv opposition mod styret i Nicaragua. På den baggrund finder nævnet det påfaldende, at myndighederne skulle have udfoldet så store bestræbelser som af ansøgeren forklaret i forhold til at efterstræbe og tilbageholde ansøgeren for deltagelse i demonstrationen [i foråret] 2020, herunder i et omfang hvor ansøgerens bopæl i Nicaragua efter ansøgerens forklaring for nævnet stadig i dag skulle være under overvågning, ligesom ansøgeren har mistanke om, at hendes familiemedlemmers telefoner bliver aflyttet og post åbnet. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nicaragua vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” nica/2020/5/crt
