Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim af religiøs overbevisning fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Hizbollah og Amal-militsen. Han har til støtte herfor oplyst, at han hjalp syriske flygtninge med nødhjælp. En dag omkring årsskiftet 2013/2014 blev ansøgerens bopæl opsøgt, og tre personer kidnappede ham. Ansøgeren blev ført til et ukendt sted, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt samme dag. I forbindelse med en eksplosion på den iranske ambassade i Beirut omkring tre måneder efter den første kidnapning blev ansøgeren stoppet af personer tilhørende Hizbollah. Personerne slog ansøgeren, lagde ham i håndjern, gav ham en bluse over hovedet og førte ham til et ukendt sted, hvor han blev tilbageholdt i omkring fire dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt og udsat for vold i form af slag og spark. Omkring fire dage efter tilbageholdelsen blev ansøgeren løsladt. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl frem til udrejsen i midten af 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren alene har forklaret meget overordnet og udetaljeret om de centrale dele af sit asylmotiv, særligt tilbageholdelserne, hvorved forklaringen ikke fremstår selvoplevet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Ansøgerens ægtefælle og deres fælles barn har fået opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få meddelt konsekvensstatus. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at parret alene er religiøst viet, at vielsen fandt sted efter udrejse og kort før indrejse til Danmark, at parrets ægteskab ikke er registreret ved myndighederne, at parret ikke forud for indrejsen til Danmark har haft et samliv, der kan sidestilles med et ægteskab, og at ansøgerens kæreste på daværende tidspunkt var mindreårig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2020/2/JHB
