Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet, tortureret og slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har deltaget i møder afholdt af gruppen Erfan-e Halgheh. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han omkring [sommeren] 2015 via en ven stiftede bekendtskab med Erfan-e Halgheh. Ansøgeren begyndte at deltage i gruppens undervisning en gang om ugen. Deltagerne skiftedes til at lægge hus til møderne, og ansøgeren afholdt to møder på sin bopæl [i foråret] 2017 og [i efteråret] 2017. Ansøgeren arbejdede i sundhedsvæsnets regnskabsafdeling, og [i starten af] 2018 indkaldte arbejdspladsen ham til en afhøring. Sundhedsvæsnet har en afdeling, der hører under Sepah, og afdelingen griber ind, hvis de ansatte er kritiske over for myndighederne eller islam. Ansøgeren blev under afhøringen beskyldt for at være medlem af Erfan-e Halgheh, og ansøgeren blev afhørt om sin deltagelse i nogle demonstrationer, som han deltog i under præsidentvalget i 2009. [I foråret] 2018 blev ansøgeren igen indkaldt til afhøring, og ansøgerens mor og søster modtog ligeledes en indkaldelse. Ansøgeren blev afhørt om sine aktiviteter for Erfan-e Halgheh, og han blev spurgt ind til deltagerne på gruppens møder. Ansøgeren fik at vide, at myndighederne ville holde øje med ham. Efter afhøringen slettede ansøgeren sin profil på Telegram og Whatsapp, idet han var bange for at blive overvåget. To uger senere begyndte ansøgeren igen at deltage i Erfan-e Halghehs møder. Ansøgeren blev indkaldt til tredje afhøring [i sommeren] 2018, hvor han blev hentet af to myndighedspersoner. Ansøgeren blev under afhøringen beskyldt for at samarbejde med en anden gruppe, der hedder Daravish Gorabadi, og han blev truet med fængsel. Ansøgeren udrejste af Iran [i efteråret] 2018. Efter udrejsen blev ansøgeren kontaktet af sin søster, som oplyste, at ansøgeren havde modtaget to indkaldelser til retten, og at deres mors bopæl [i efteråret] 2018 var blevet ransaget af myndighederne. Myndighederne havde i den forbindelse konfiskeret ansøgerens computer og andet materiale, der indeholdt oplysninger om Erfan-e Halgheh. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har om sin konversion oplyst, at han i Iran fik interesse for kristendommen gennem kristne armenere, som han mødte gennem sit arbejde. Som følge af interessen søgte ansøgeren oplysninger om kristendommen på internettet. Kort efter indrejsen i Danmark begyndte ansøgeren at gå til gudstjenester, og [i starten af 2019] blev han døbt i [kirken]. Ansøgeren har fortalt sin familie og venner om sin konversion og har lagt kristne budskaber ud på sin Facebook- og Instagram-profil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet nævnet ikke kan lægge til grund, at han har været tilknyttet den spirituelle bevægelse Erfan-e Halgheh. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren, der efter sin egen forklaring har modtaget undervisning i bevægelsen i ca. 3 år, har udvist ringe kendskab til bevægelsens centrale begreber, ligesom han har forklaret svævende og upræcist om indholdet af den undervisning, som han angiveligt har modtaget. Han har således forklaret blandt andet, at det er centralt, at der er tre ”ringe”, mens det af Udlændingestyrelsens Landerapport: Country of Origin Report (COI) Iran: Erfan-e Halgheh fra 6. maj 2019 fremgår, at der indtil nu er identificeret 60 ringe, som hver især består af de tre elementer, som ansøgeren har forklaret udgør tre ringe. Ansøgeren har videre forklaret, at han ikke er bekendt med begrebet ”faradamani”, fordi han alene var nået til fjerde semester, mens det af samme rapport fremgår, at uddannelsen består af en række kurser, hvoraf det første omhandler begrebet ”faradamani”. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt, herunder at han ikke nåede at advare sin mor om, at han havde gemt ulovligt materiale på bopælen, forekommer utroværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for sin indre afklaringsproces og kristne overbevisning, ligesom hans kendskab til kristendommen forekommer ganske begrænset. Det er endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, da hans oprindelige asylmotiv er tilsidesat, ligesom Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, heller ikke kan lægge ansøgerens forklaring om, at han allerede i Iran fattede interesse for kristendommen, til grund. De fremlagte udtalelser og det forhold, at ansøgeren blev døbt [i foråret] 2019, kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren efter sin udrejse har slået opslag med kristne budskaber og budskaber fra Erfan-e Halgheh op på sociale medier i eget navn kan ikke føre til en ændret opfattelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de iranske myndigheders søgelys ved udrejsen, og at han ikke har sandsynliggjort, at han ved de anførte opslag nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende hjemvendte asylansøgere. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/35/JEA
