Nævnet traf i maj 2020 afgørelse om at omgøre en afgørelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, således at han fortsat har opholdstilladelse (K-status). Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk perser og muslim fra Mashhad, Iran. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Til støtte herfor oplyste klageren, at han i Iran deltog i en demonstration, hvor folk blev slået ihjel af myndighederne. Dette motiverede ham til at udtale sig kritisk om det iranske styre under en tale på sin skole. Senere samme dag blev klageren kontaktet af sin mor, som fortalte, at myndighederne havde ledt efter klageren på familiens bopæl. Klageren opholdt sig i skjul i fire til fem dage, hvorefter han udrejste af Iran. Udlændingestyrelsen har [på en nærmere angivet dato i starten af] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at opholdstilladelsen er opnået ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af sine aktiviteter. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren har for nævnet vist en video fra Youtube, hvor han holder en tale udendørs. Tolken har under mødet oversat talen. Det fremgår af talen, at klageren taler imod de iranske myndigheder, og at han kritiserer, at politiet har dræbt 35 personer under en demonstration. Det fremgår af indholdet, at talen er fremsat efter valget i 2009, og at den demonstration, hvor personerne blev dræbt, fandt sted på en religiøs helligdag. Nævnet finder, at denne video understøtter den forklaring, som klageren har afgivet for Udlændingestyrelsen i 2012, og som førte til opholdstilladelsen. På trods af, at klageren i 2018 har afgivet en forklaring, der på flere punkter adskilte sig fra forklaringen fra 2012, finder nævnet på baggrund af videoen, at opholdstilladelsen ikke er opnået på baggrund af svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en nærmere angivet dato i starten af] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/34/CERA
