Nævnet meddelte i maj 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt fire medfølgende børn fra Eritrea. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bilen og sunni-muslim af trosretning fra [en by], Gash Barka, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at de eritreiske myndigheder vil sende ansøgerens børn til Sawa, hvorefter børnene skal aftjene militærtjeneste på ubestemt tid. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Eritrea, herunder at de eritreiske myndigheder ikke respekterer friheds- og menneskerettighederne. Ansøgeren har som støtte herfor oplyst, at hun i 1979 flygtede fra det daværende Etiopien til Sudan sammen med sin familie som følge af krigen. Ansøgeren har siden da opholdt sig i en UNHCR flygtningelejr ved navn Fatj El Rahman i Sudan frem til sin udrejse [en dato i efteråret] 2018. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens ægtefælle forsvandt i 2012 efter i mange år at have været i opposition til styret i Eritrea som en del af Eritreas Befrielsesfront. Det lægges således til grund, at ansøgeren og hendes ægtefælle har unddraget sig nationaltjeneste i Eritrea, og at ansøgeren har medvirket til, at hendes store børn tillige har unddraget sig nationaltjeneste. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens to ældste børn er meddelt opholdstilladelse i Danmark medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ifølge baggrundsoplysningerne skal alle eritreere mellem 18 og 40 år i nationaltjeneste i 18 måneder. I praksis fritages nogle personer, særligt kvinder, herunder gravide kvinder, gifte kvinder eller kvinder med børn, fra nationaltjeneste. Der er dog ikke tale om en juridisk begrundet praksis, og der består ikke retskrav om fritagelse, ligesom reglerne i det hele taget forvaltes vilkårligt. Under hensyn til, at ansøgeren, der nu er 42 år og har mindreårige børn i alderen 7 år til 16 år, kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed bortse fra, at ansøgeren eller de ældste børn ved en tilbagevenden til Eritrea vil kunne blive indkaldt til nationaltjeneste eller, at ansøgeren risikerer straf for at have unddraget sig selv og eller sine børn nationaltjeneste. På denne baggrund og henset til ansøgerens ægtefælles konflikt med myndighederne, og den omstændighed, at ansøgerens ældste børn er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren ikke har været i Eritrea. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren og hendes mindreårige børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2020/4/MLVT.
