afgh202016

Nævnet meddelte i maj 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin bror [A], sin farbror, sin fætter samt en mand ved navn [B]. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2013 blev gift med sin ægtefælle, som også dengang opholdt sig i Danmark. Efter sin fars død flyttede ansøgeren ind hos sin bror [A], som chikanerede ansøgeren og ikke lod hende forlade hjemmet eller mødes med sin ægtefælle i Iran. Et par måneder før sin udrejse sendte ansøgeren ved en fejl et billede af sig selv uden tørklæde til [A], og som følge heraf slog [A] hende og tog hendes telefon. Omkring en måned før udrejsen blev ansøgeren af [A] og sin farbror beskyldt for at have en affære med naboens søn, og ansøgerens fætter slog herefter nabosønnen ihjel. Ansøgeren har videre forklaret, at broren og farbroren ville have, at hun skulle giftes med en mand ved navn [B], som var farbrorens ven og medlem af Taleban. I sommeren 2017 udrejste ansøgeren af Afghanistan til Iran. Efter ansøgerens udrejse, har hendes søster fortalt hende, at [A], farbroren og fætteren vil slå hende ihjel. Søsteren har også fortalt hende, at [B] også vil slå ansøgeren ihjel, fordi ansøgeren har krænket og vanæret ham. Flygtningenævnet kan – uanset visse divergenser i ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen – i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har afgivet en troværdig og selvoplevet forklaring om det passerede. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren blev groft chikaneret, behandlet nedværdigende og udsat for vold af sin familie i Afghanistan, fordi hendes ægtefælle, [C], der da havde opholdstilladelse i Danmark, trods mange års ægteskab ikke havde hentet hende til Danmark. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at familien i Afghanistan ikke ønskede at have hende boende og derfor ville tvinge hende til at gifte sig med en mand fra Taleban. Flygtningenævnet kan tillige lægge til grund, og at der opstod yderligere en æresrelateret konflikt med familien på grund af en episode med en nabodreng, der blev dræbt, og hvor et familiemedlem blev fængslet for drabet. Efter karakteren af ansøgerens konflikter i Afghanistan, sammenholdt med at ansøgeren er uden netværk i Afghanistan, der kan beskytte hende, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2020/16/CERA