Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Mazar-e Sharif. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter unavngivne personer, som har efterstræbt ham. Ansøgeren har videre henvist til den generelle diskriminering af etniske hazara i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra [starten af] 2010 til [foråret] 2011 arbejdede som sikkerhedsvagt for det amerikanske konsulat i Mazar-e Sharif, og at han herefter arbejdede i omkring et år som sikkerhedsvagt for firmaet [X]. Fra [foråret] 2012 til [foråret] 2015 (i den sidste periode dog kun som ”stand by”) arbejdede han for fimaet [Y] som specialvagt for udlændinge og teamleder, og han underviste blandt andet sine underordnede i at beskytte folk samt brug af våben. I ansættelsesperioden modtog han truende opkald fra ukendte personer, og en dag i [foråret] 2015 blev han kidnappet af nogle mænd, som gav ham bind for øjnene, slog ham og kørte ham til en stald. De udspurgte ansøgeren om hans arbejde, brækkede hans højre skulder og truede med at slå ham ihjel og filme det. Efter tre dage lykkedes det ansøgeren at flygte, og udrejste sammen med sin ægtefælle og svigerfar til Pakistan. Ansøgeren blev deporteret tilbage til Afghanistan, hvor han opholdt sig en uge, indtil han udrejste på ny. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som sikkerhedsvagt i Afghanistan. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om baggrunden for hans udrejse til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om en række forhold. Ansøgeren har således forklaret skiftende om, hvorvidt han var klar over, at det var Taleban, der tilbageholdt ham, hvor mange personer, der var i taxaen, da han blev bortført, og hvor mange trusselsopkald, han modtog, samt hans reaktioner herpå. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende, idet han ikke i asylskemaet oplyste, at han under tilbageholdelsen i stalden blev truet med at blive halshugget. Flygtningenævnet har dog navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han slap ud af stalden, hvor han efter 3 dages tilbageholdelse og med en brækket højre skulder med en jernkrog på kort tid gravede sig ud gennem en lermur, sneg sig forbi en vagt, sprang over en mur, løb og sprang op på ladet af en lastbil, der kørte 20-25 km/t og hoppede af ved et checkpoint, er utroværdig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han fik mad og drikke under tilbageholdelsen, og om hvor lang tid det tog for ham at lave hullet i muren. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår en forevist Facebook-korrespondance mellem ansøgeren og [A], at ansøgeren i [foråret] 2015 var arbejdsløs og indtrængende efterspurgte, om [A] kunne skaffe ansøgeren arbejde i Afghanistan, sammenholdt med at ansøgeren har forklaret, at han flygtede til Iran i [foråret] 2015, og der var fængslet i 3 måneder, og dette selv om der også [på to specifikke datoer i sommeren] 2015 var Facebook-korrespondance mellem ansøgeren og [A]. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke kan føre til en anden vurdering. Dette gælder, selvom ansøgeren er etnisk hazara. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/15/CERA
