Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingeloven § 29 b, vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for anerkendte flygtninge i Grækenland, herunder muligheden for indkvartering. Dansk Flygtningenævnet henviste endvidere til, at klageren måtte anses som ganske særligt sårbar med henvisning til klagerens helbredsmæssige forhold, og at klagerens helbredsmæssige situation ville blive forværret i Grækenland. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – ikke i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klagerens oplevelser i Grækenland eller hans personlige forhold i øvrigt kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens alder sammenholdt med hans helbredsmæssige forhold, herunder at klageren lider af astma, dårligt hjerte, diskusprolaps, og at han i Danmark har pådraget sig en andengradsforbrænding på sit lår, ikke er forhold af en sådan karakter, at klageren kan anses for værende så ganske særligt sårbar, at Grækenland ikke vil kunne tjene som første asylland. Tilsvarende finder Flygtningenævnet ikke, at oplysningerne vedrørende klagerens psykiske helbred, herunder at han har svært ved at sove om natten og oplever flashbacks, kan føre til en ændret vurdering heraf. Nævnet bemærker, at det fremgår af de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, at anerkendte flygtninge i henhold til græsk lovgivning har samme adgang til lægehjælp og sociale ydelser som græske statsborgere, og at klageren således må antages at kunne få den nødvendige lægelige behandling i Grækenland. Dertil kommer, at det fremgår af oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2018, at klageren er blevet tilset af læger i Grækenland, og nævnet finder ikke, at det kan føre til en ændret vurdering, at klageren ikke anser behandlingen for fyldestgørende. For så vidt angår det forhold, at klageren efter det oplyste ikke har fået anvist en bolig af de græske myndigheder, må klageren henvises til rette henvendelse til myndighederne på ny eller relevante klageinstans. Det bemærkes, at klageren ifølge sin forklaring til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 selv har været i stand til at skaffe sig bolig i Grækenland i fire til fem måneder, inden han udrejste derfra. Flygtningenævnet bemærker endelig, at vurderingen efter udlændingelovens § 31, der blev foretaget i 1998, ikke har betydning for vurderingen af, om Grækenland kan tjene som klagerens første asylland, og nævnet finder ikke, at der er grundlag for en stillingtagen til myndighedernes daværende behandling af sagen. På denne baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2019/8/cabv
