Nævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand fra Afghanistan, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på mundtligt nævn. Dansk Flygtningehjælp og klagerens advokat henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren som uledsaget mindreårig var særlig sårbar, og at han havde været udsat for seksuelle overgreb og trusler om vold. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet, og efter at have konstateret at klageren var blevet meddelt subsidiær beskyttelsesstatus i Grækenland, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, ifølge baggrundsoplysningerne er vanskelige. Det fremgår således af Røde Kors’ høringssvar af 29. september 2017 vedrørende forholdene for udlændinge, der er meddelt flygtningestatus eller ”subsidiary protection” i Grækenland, at situationen for anerkendte flygtninge i Grækenland er værre end for asylansøgere. Det fremgår af samme notat og af høringssvar af 30. august 2017 fra European Council on Refugees and Exiles (ECRE), at navnlig adgangen til boliger er et at de største problemer, og at de fleste anerkendte flygtninge er henvist til at bo på gaden, i hjemløsebarakker, i forladte huse eller lignende. Om sikkerhedssituationen for flygtninge i Grækenland fremgår det bl.a. af UN News, Women and children threatened by sexual violence at refugee reception centres in Greek Islands, fra 2018, at mange asylansøgere og flygtninge bliver udsat for seksuel vold. Udlændingestyrelsen har til brug for sin afgørelse lagt til grund, at ansøgeren var 13 år gammel under sit ophold i Grækenland, og at han blev 14 år ved indrejsen i Danmark. Ansøgeren antages i dag at være 15 år gammel. Han har intet netværk i Grækenland og udviser ifølge lægelige oplysninger i sagen tegn på traumatisering med angstsymptomer. Han har oplyst over for de danske udlændingemyndigheder, at han har overværet drabet på sin far og bror i Afghanistan, ligesom han flere gange er blevet udsat for seksuelle overgreb under hans ophold i Grækenland. Psykolog […] har [i efteråret] 2018 udtalt, at ansøgeren i lyset af sine symptomers udvikling har et uopsætteligt behandlingsbehov. Hertil kommer, at ansøgeren over for de græske asylmyndigheder angiveligt har afgivet forkerte oplysninger om sit asylmotiv og derved opnået subsidiær beskyttelse i Grækenland på baggrund af oplysninger, han nu oplyser at være forkerte. Ansøgers asylgrundlag i Grækenland er således noget usikkert. Ansøgeren er desuden i Grækenland registreret med fødedatoen [primo] 2001, hvorfor der er risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Grækenland ikke vil blive behandlet som mindreårig. Ansøgeren må som følge af sin meget unge alder og helbredsmæssige forhold, som de er beskrevet i de lægelige akter, anses som en ganske særligt sårbar person, og hensynet til varetagelsen af hans tarv taler klart for at lade hans asylansøgning behandle i Danmark. Henset hertil, og til at ansøgeren i Grækenland ikke vil være garanteret et sikkert opholdssted, og at han vil være uden en voksen til at tage sig af ham, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at betingelserne for at afvise at behandle hans ansøgning i Danmark ikke er opfyldt. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at ansøgerens asylansøgning skal behandles i Danmark.” §29b-Græ/2019/1/cabv
