Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for fysiske overgreb af de ugandiske myndigheder og ukendte personer fra civilbefolkningen, idet hun har medvirket til at forvanske resultatet af parlamentsvalget i 2016 i Uganda og deltaget i demonstrationer imod den siddende regering. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i Uganda har arbejdet som valgtilforordnet i Entebbe i Wakiso-distriktet i forbindelse med parlamentsvalget i 2016. Ansøgerens stillingsbetegnelse var ”returning officer”, og hun var samtidig ansvarlig for at foretage en stemmesammenlægning af det samlede valgresultat for området. Videre har ansøgeren oplyst, at hun aftenen efter valgdagen på sin arbejdsplads under tilstedeværelse af omkring 20 medarbejdere blev opsøgt af bevæbnede mænd, som truede hende til at ændre valgresultatet. Ansøgeren underskrev ved tvang et dokument, hvoraf det fremgik, at Rosemary Tumusiime havde fået flere stemmer end Michael Kakembo, selvom det ikke var sandt. Rosemary Tumusiime er fortsat repræsentant for Entebbe i parlamentet i Uganda. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun få måneder efter parlamentsvalget i 2016 i Uganda begyndte at modtage telefoniske henvendelser fra personer, som præsenterede sig for at være fra politiet. De blev anmodet om at møde op på politistationen, hvilket ansøgeren undlod. Ansøgeren blev efterfølgende udsat for et overfald på gaden, idet gerningsmændene genkendte hende som den, der havde forvansket parlamentsvalget i Uganda. Ydermere er hun blevet opsøgt på sin arbejdsplads, og hendes bolig er blevet brændt ned, hvorfor hun har skiftet adresse flere gange siden parlamentsvalget i 2016. Endelig har ansøgeren oplyst, at hun har deltaget i demonstrationer mod den siddende regering, og at hun i den forbindelse oplevede problemer med politiet til en demonstration i Kasubi i Kampala i [efteråret] 2017. Ansøgeren blev ikke anholdt, idet hun flygtede fra stedet. Ansøgeren udrejste [i sommeren] 2018 legalt med fly fra Entebbes internationale lufthavn i Uganda. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet og fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har medvirket til at forvanske parlamentsvalget i Uganda i 2016, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren som følge af sin angivelige stilling som valgtilforordnet skulle have en konflikt med myndigheder eller civilbefolkning i Uganda. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin ansættelse i stillingen som valgtilforordnet under parlamentsvalget i Uganda i 2016, der havde ansvaret for at lægge resultaterne fra de enkelte valgsteder i distriktet sammen, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvilke arbejdsopgaver hun havde som valgtilforordnet under det pågældende parlamentsvalg. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun skulle tage hen til det sted, hvor man afgav sin stemme, og at hun blandt andet havde til opgave at tage imod folks stemmesedler. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun ikke havde til opgave at tage i mod stemmesedler, men at hun havde til opgave at lægge resultaterne fra de enkelte valgsteder sammen, og at man ikke kunne stemme fra det kontor, hvor hun arbejdede. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der angiveligt opsøgte ansøgeren og angiveligt tvang hende til at ændre valgets udfald. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt af politiet. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt at personer, som formentlig havde tilhørsforhold til det parti, som nu regerer i Uganda. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der bragte hende til hospitalet, efter at hun angiveligt var blevet overfaldet af de mænd, som genkendte hende, som hende der havde forvansket parlamentsvalget i Uganda i 2016. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var én af gerningsmændene, der bragte ansøgeren til hospitalet. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun ikke er bekendt med, hvordan hun kom til hospitalet efter overfaldet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at politiet kontaktede ansøgeren telefonisk og ikke personligt, herunder henset til, at ansøgeren var fast ansat som lærer på en skole, og at ansøgeren havde en fast bopæl. Det forekommer i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at vagten på denne skole gentagne gange var i stand til at afvise politiet, når politiet forsøgte at opspore ansøgeren på skolen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at de civilpersoner, der angiveligt ville gøre ansøgeren ondt på grund af ansøgerens medvirken til forvanskning af parlamentsvalget i Uganda i 2016, ikke har været i stand til at finde ansøgeren ud over den dag, hvor ansøgeren angiveligt blev overfaldet på gaden og den dag, hvor de angiveligt brændte ansøgerens hus ned. Dette henset til, at det nævnte valg fandt sted i [vinteren] 2016, og at ansøgeren først udrejste [i sommeren] 2018, og at ansøgeren angiveligt havde et så velkendt et ansigt, at ansøgeren kunne blive genkendt af en tilfældig motorcyklist på gaden. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at hun skjulte sig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren fortsatte med at arbejde som lærer, og at hun fortsat drev sin forretning i Kampala. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren udrejste legalt af Uganda på sit eget pas henset til, at ansøgeren angiveligt var efterstræbt af myndighederne. Den fremlagte artikel kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at artiklen henviser til ansøgeren som en ”renowned opposition political activist”, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen, hvor hun ikke har forklaret, at hun skulle være kendt som en aktivist for oppositionen. Ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af den ovenfor nævnte begrundelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren som følge af deltagelse i en demonstration i [efteråret] 2017 imod den siddende regering, risikerer at skulle blive udsat for fysiske overgreb af myndighederne, da denne frygt alene beror på ansøgerens egen formodning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke blev anholdt under eller efter demonstrationen i [efteråret] 2017 på trods af, at ansøgeren først udrejste i [sommeren] 2018. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren ikke var i kontakt med myndighederne under demonstrationen, og at hun udrejste legalt af Uganda. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2020/2/CHPE
