syri202017

Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Homs, Syrien. Klageren har oplyst, at hun har udført politiske aktiviteter. Det fremgår af sagen, at klageren og hendes medfølgende børn indrejste i Danmark den [dato i sommeren] 2017 som familiesammenført, og at de den [dato i sommeren] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [dato i efteråret] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at hendes ægtefælle var politisk aktiv, og at hun selv deltog i politiske aktiviteter, blandt andet ved deltagelse i tre demonstrationer i Homs, og hjalp sin ægtefælle med hans politiske aktiviteter i form af oversættelse af optagelser fra demonstrationer til engelsk. Hun har derudover været med til at pakke mad og medicin, hvilket i Syrien betragtes som politisk arbejde. Hun frygter, at myndighederne har fået kendskab til hendes aktiviteter. Klagerens ægtefælle har været tilbageholdt to gange, og i forbindelse med anden tilbageholdelse blev klageren opsøgt af en myndighedsperson, der blandt andet spurgte, hvem hun var sammen med. Klagerens ægtefælle har derudover været udsat for omkring fem kortvarige tilbageholdelser af en til to dages varighed. Klageren er opført på en liste hos de syriske myndigheder over personer, der er imod regeringen, hvorfor hun var nødsaget til at betale bestikkelse for at få sit navn fjernet i forbindelse med udrejsen, som derfor var illegal. Klagerens ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste, og klageren frygter konsekvenserne herved, idet de syriske myndigheder kan finde på at tilbageholde familiemedlemmer for at tvinge personer, der har unddraget sig militærtjeneste tilbage til Syrien. Klageren henviser endvidere til familiens enhed og konsekvensstatus som følge heraf. Klagerens daværende ægtefælle er indrejst i Danmark den [dato i foråret] 2015, og klageren er indrejst mere end 2 år herefter, den [dato i sommeren] 2017. Flygtningenævnet tager derfor først stilling til klagerens individuelle asylmotiv og herefter til, om klageren bør meddeles konsekvensstatus. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring ikke lægge til grund, at hun har en individuel og konkret konflikt med de syriske myndigheder. Der lægges vægt på, at klageren under samtalerne med Udlændingestyrelsen den [dato i sommeren] og [dato dagen efter i sommeren] 2018 har forklaret, at hun ikke er blevet opsøgt, truet eller udsat for overgreb af myndigheder som følge af hendes deltagelse i demonstrationer eller medvirken til reportager. Hun har på den baggrund ikke oplevet problemer med myndighederne, og hun har videre forklaret, at hun ikke ved, om myndighederne har kendskab til, at hun har deltaget i demonstrationer eller hjulpet med reportager. Hun har videre forklaret, at hun aldrig har modtaget trusler på baggrund af opslag, som kan være relevante for asylsagen, efter at hun i 2014 har slettet de opslag, som hun havde delt om myndighederne. Nævnet lægger endvidere afgørende vægt på, at klageren har forklaret, at hun efter sin deltagelse i tre demonstrationer i foråret 2011 er udrejst legalt af Syrien i [måned i efteråret] 2011. Efter et ophold i Saudi-Arabien i en måned rejste hun tilbage til Syrien på legal vis og opholdt sig i hjemlandet i cirka fire måneder. Hun er på ny udrejst legalt fra Syrien omkring [primo] 2012 og har opholdt sig i Saudi-Arabien indtil [måned i sommeren] 2013, hvorefter hun på legal vis rejste tilbage til Syrien via Latakia Lufthavn. Hun tog ophold i området Insha Aad i selve Homs, som var regeringskontrolleret, hvor hun boede til [måned i sommeren] 2014, hvor hun udrejste endeligt af Syrien. Flygtningenævnet lægger i øvrigt til grund, at hun legalt er udrejst af Syrien i [måned i sommeren] 2014, idet der henvises til, at hun havde overgivet sit id-kort til chaufføren, der sørgede for, at de kunne passere gennem cirka ti kontrolposter. Flygtningenævnet bemærker, at det ikke forekommer overbevisende, at chaufføren i overensstemmelse med klagerens forklaring skulle have sørget for, at klageren kunne passere det store antal kontrolposter ved bestikkelse i form af cigaretter og medicin samt penge, og nævnet henviser endvidere til klagerens forklaring under oplysnings- og motivsamtalerne den [dato i sommeren] og [dato dagen efter i sommeren] 2018 om, at hun ikke var eftersøgt af myndighederne, da hun udrejste fra Syrien i [måned i sommeren] 2014, idet myndighederne aldrig ville have ladet hende udrejse, såfremt det var tilfældet. Klagerens divergerende forklaring over for nævnet kan ikke føre til en anden vurdering, og nævnet henviser i øvrigt til, at klageren har godkendt og underskrevet referaterne af samtalerne med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at klagerens forklaring om, at familiens bolig og hun selv er blevet opsøgt af efterretningstjenesten ikke kan tillægges betydning som asylbegrundende forhold. Det bemærkes hertil, at familiens bolig er blevet opsøgt i [to forskellige efterfølgende måneder ultimo] 2013, og at en person fra den politiske efterretningstjeneste har opsøgt klageren på bopælen og blot stillet generelle spørgsmål. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerne og dennes daværende ægtefælle først udrejste i [måned i sommeren] 2014. Klageren er ikke blevet tilbageholdt eller anholdt eller i øvrigt udsat for overgreb, ligesom der alene er blevet sagt grimme ting til klageren, da hun blev standset af en militærbus. Det fremgår af klagerens daværende ægtefælles asylsag, at han over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hans udrejse var begrundet i unddragelse fra militærtjeneste, efter at han havde modtaget en indkaldelse. Han har videre forklaret, at der ikke var andre problemer eller konflikter, som førte til hans udrejse, idet han dog også har henvist til de generelle forhold i Syrien som baggrund for udrejsen. Udlændingestyrelsen har den [dato i sommeren] 2015 herefter meddelt klagerens daværende ægtefælle opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører konsekvensstatus for klageren finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger et asylbegrundende forhold. Der lægges vægt på, at klageren har oplyst, at hun er skilt fra sin daværende ægtefælle den [dato i sommeren] 2018. Klageren har i øvrigt først den [dato primo] 2018 søgt om asyl i Danmark, selvom hun efter sin udrejse fra Syrien i [måned i sommeren] 2014 er indrejst allerede den [dato i sommeren] 2017. Nævnet finder ikke, at klagerens forklaring om, at hun ikke er blevet vejledt om muligheden for at søge om asyl eller konsekvensstatus i tiden fra [måned i sommeren] 2017 til [måned i begyndelsen af] 2018 kan føre til et andet resultat. Nævnet bemærker i øvrigt, at det foreliggende baggrundsmateriale ikke giver grundlag for at anse klageren for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af sin daværende mands unddragelse fra militærtjeneste i Syrien. Det fremgår således af Country Report fra Udlændingestyrelsen fra maj 2020 ”Syria – Military Service”, at mange familiemedlemmer til militærunddragere er vendt tilbage til Syrien i de seneste år, uden at blive mødt med problemer fra de syriske myndigheder af asylbegrundende karakter. Efter baggrundsoplysningerne kan det lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i ansøgerens hjemområde, Homs, og at de aktuelle forhold i hjemområdet ikke kan føre til, at klageren ved en tilbagevenden kan anses for at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på baggrund af, at hun er sunnimuslim. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det af klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fremgår, at tilladelsen har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet, som er opstået som følge af, at der er væbnet konflikt i Syrien. Klageren har således ikke opnået flygtningestatus på grundlag af familiens enhed. Flygtningenævnet finder som følge heraf ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun og hendes medfølgende børn på grund af sine egne eller den tidligere ægtefælles forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/17/DH