Nævnet meddelte i maj 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim af religiøs overbevisning fra Raqqa med senest bopæl i Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i [sommeren] 2015 søgte om og fik tildelt orlov fra sit arbejdede som offentligt ansat skolelærer i en by uden for Damaskus. Orloven havde en varighed på 12 måneder, men [i sommeren] 2015 udrejste klageren af Syrien. Klageren har videre forklaret, at det fremgår af orloven, at såfremt man ikke vender tilbage ved udløbet eller fornyer den, betragtes man ifølge loven som eftersøgt. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at klageren er knap 37 år og skolelærer. Hun fik i 2015/2016 et års orlov fra sin stilling som offentlig ansat, under hvilken orlov hun udrejste legalt af Syrien. Hun ansøgte om orlov, fordi hun gerne ville udrejse af Syrien på grund af de sikkerhedsmæssige forhold i landet. Hun var bange for at sende børnene i skole og selv tage på arbejde. Hun er i dag eftersøgt, fordi hun ikke er vendt tilbage til sit arbejde efter endt orlov. Klagerens forklaring er understøttet af tidligere indrejste familiemedlemmers forklaringer og af de fremlagte orlovspapirer. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra juni 2019, at det må lægges til grund, at klageren vil blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden til Syrien, herunder om hvorfor hun forlod arbejdspladsen ved ikke at vende tilbage efter endt orlov, ligesom det må antages, at hun risikerer fængselsstraf herfor. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger mv. finder Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at klageren er i reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Syrien som følge af, at hun under de angivne omstændigheder forlod sit arbejde. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge vægt på eventuelle garantier vedrørende indrejsen fra de syriske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at de syriske myndigheder i den anledning anser klageren for en modstander af styret og således tillægger hende en bestemt politisk holdning. Klageren opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2020/12/CERA
