Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter den generelle situation i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun frygter krigen i Syrien. Det vil være usikkert for ansøgeren at opholde sig i Syrien, da der foregår bombardementer. Ansøgerens bopæl blev desuden ransaget mere end 20 gange, da hun opholdt sig i Syrien. Ransagningerne startede omkring ét år efter, at krigen brød ud i Syrien, og perioden med ransagninger forløb over flere måneder. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hendes søn, [A], deserterede fra militæret for en del år siden. [A] opholder sig nu i Tyrkiet. Mens ansøgeren opholdt sig i Syrien, blev hendes ægtefælle flere gange kontaktet telefonisk af sønnens overordnede, der ønskede oplysninger om sønnens opholdssted. Hendes ægtefælle oplyste ikke herom. Ansøgerens ægtefælle er derfor tillige i myndighedernes søgelys. Ansøgeren frygter på baggrund af såvel sin søns og ægtefælles forhold, at myndighederne vil udsætte hende for repressalier, såfremt hun vender tilbage til Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det lægges herefter til grund, at hun ikke har oplevet personlige eller individuelle konflikter med myndighederne i Syrien. Nævnet bemærker herved, at ransagningerne af ansøgerens bopæl må anses for at være sket som led i generelle opsøgninger, hvor alle huse i området er blevet ransaget af myndighederne. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb som følge af sønnen [A’s] desertering. Nævnet har herved lagt vægt på, at sønnen efter det oplyste var menig og dermed ikke kan anses profileret, og at hans desertering skete for længere tid siden. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er i risiko for overgreb som følge af ægtefællens forhold. Nævnet har lagt vægt på, at ægtefællen er meddelt opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i hjemlandet. På denne baggrund og efter en samlet vurdering – hvorunder er taget hensyn til at ansøgeren er analfabet – finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, fra de syriske myndigheders side på grund af sin søns eller ægtefælles forhold. Ansøgeren, der under asylsagens behandling har forklaret om familiemedlemmer i hjemlandet, kan heller ikke anses som en enlig kvinde uden netværk, og kan således heller ikke på dette grundlag meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Det kan efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i klagerens hjemområde, Damaskus. Ifølge flere kilder er sikkerhedssituationen i Damaskus blevet forbedret markant, siden de syriske myndigheder i maj 2018 opnåede fuld kontrol i provinsen, jf. landerapport fra februar 2019 ”Syria, Security Situations in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, Report based on interviews between 16 to 27 November 2018 in Beirut and Damascus”. På tidspunktet for den mission, der fandt sted i november 2018, og som var baggrund for landerapporten, havde der ifølge rapporten i en længere periode ikke været væsentlige sikkerhedshændelser ud over israelske angreb mod militære installationer nær lufthavnen, ligesom antallet af checkpoints inde i byen var blevet reduceret betydeligt. I januar 2019 var der med få dages mellemrum to eksplosioner i Damaskus, den ene i nærheden af et ”military intelligence office” og den anden i nærheden af den russiske ambassade, og enkelte kilder har meldt om hændelser med skyderi og knivstikkeri ved checkpoints og afværgede selvmordsangreb. Visse andre steder i Syrien uden for Damaskus-provinsen er der fortsat en særdeles alvorlig sikkerhedssituation præget af vilkårlig og alvorlig voldsudøvelse, hvilket kan medvirke til at gøre situationen i Damaskus noget skrøbelig. Det må efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, der ud over landerapporten fra februar 2019 består af rapporter fra en lang række øvrige kilder, herunder senest bl.a. ”Country of Origin Information Report Syria, The Security Situation”, Ministerie van Buitenlandse Zaken, fra juli 2019, og ”Rättsligt ställningstagande angående prövningen af skyddsbehov för personer från Syrien”, Migrationsverket, fra 29. august 2019 og Udlændingestyrelsens COI-rapport fra oktober 2019, ”Syria – Issues Regarding Military Service” lægges til grund, at situationen i Damaskus fortsat er alvorlig og skrøbelig. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at risikoen for civile tab som følge af kamphandlinger og lignende i Damaskus siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således over en længere periode har været en forbedring af forholdene i Damaskus. Sammenholdt med de kriterier for opnåelse af beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som lovgiver har forudsat i forarbejderne til bestemmelsen (navnlig pkt. 2.1.2 og 2.3.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, jf. lov nr. 153 af 18. februar 2015), og praksis fra EMD om anvendelsesområdet for EMRK’s artikel 3 i sådanne situationer, finder nævnet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Der er herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/11/JHB
