Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunni-muslim fra Rafah, Gaza. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter forfølgelse af Hamas, og at han frygter for sit liv, fordi han støtter Fatah. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har været medlem af Fatah-bevægelsen, siden han var lille, og at han fortsat er tilknyttet Fatah, idet han fortsatte med at være på det palæstinensiske selvstyres lønningsliste, og han har været offentligt ansat. Ansøgeren har videre oplyst, at han har deltaget i aktiviteter for Fatah nærmest frem til sin udrejse. Ansøgeren arbejdede for politiet og militæret fra 1997 og frem til 2006, og der opstod kampe mellem Hamas og Fatah. Ansøgeren er siden afslutningen af kamphandlingerne i 2007 gentagne gange blevet tilbageholdt og udsat for tortur og drabsforsøg af Hamas frem til sin udrejse af Gaza. Ansøgeren er flere gange blevet beskudt af Hamas. Ansøgeren var senest i kontakt med Hamas i forbindelse med forsøg på udrejse i juni 2014, hvor ansøgeren blev tilbageholdt og torturet af Hamas. Efter ansøgerens udrejse af Gaza er ansøgerens familie blevet opsøgt af medlemmer fra Hamas, boligen er blevet ransaget, familien er blevet afhørt, og ansøgerens børn er blevet udsat for vold. Hamas mistænker endvidere ansøgeren for i Danmark at arbejde for PLO. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at to medlemmer ikke finder grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse af ansøgeren, mens et medlem voterer for at udsætte sagen herpå. Flygtningenævnet bemærker herefter, at den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg havde besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring i det væsentlige kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent og troværdigt om de centrale forhold af betydning for ansøgningen om asyl, og at de divergenser, der er i ansøgerens forklaring, enten vedrører mindre betydende dele, eller er divergenser, som ansøgeren har kunnet redegøre for, uden at ansøgerens forklaring af den grund fremstår som udbyggende. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har haft en længerevarende konflikt med Hamas, hvorunder Hamas gentagne gange har udsat ham for vold og tortur, og at Hamas efter ansøgerens udrejse af Gaza flere gange har opsøgt hans tidligere bopæl og udsat hans tidligere ægtefælle og hans børn for vold, herunder med behandling af børnene på hospital i 2015 til følge og med ødelæggelse af boligen i 2017. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der medfører, at han afskåret fra at vende tilbage til Gaza. Ansøgeren er herefter omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Stat/2020/9/ajev
