Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim af religiøs overbevisning og statsløs palæstinenser fra Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter repræsentanter fra bevægelsen Hamas, som han har afslået at arbejde for, samt at politiet vil tvinge ham til at samarbejde med Hamas og fængsle ham, hvis han nægter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [i efteråret] 2013 blev kontaktet af sin nabo ved navn [A], der ville have ham til at bygge et hus, hvilket han senere afslog. [I efteråret] 2013 blev han overfaldet på gaden af tre personer, herunder [A]. De sagde til ham, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke efterkom [A]s befaling om at bygge et hus. Samme aften tog ansøgeren ophold hos en ven. Dagen efter overfaldet opsøgte repræsentanter fra Hamas ansøgerens bopæl, og derefter blev hans familie flere gange opsøgt, hvor der blev spurgt efter ansøgeren, ligesom ansøgeren modtog flere opkald fra ukendte telefonnumre. Inden han udrejste af Gaza, blev hans familie endvidere kontaktet af politiet, der medbragte en tilsigelse til ham. Efter hans udrejse af Gaza er hans familie igen blevet opsøgt af politiet. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet tiltræder efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold, at han ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med Hamas, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren i perioden fra opsøgningen i [efteråret] 2013 og frem til udrejsen i [foråret] 2014 angiveligt har kunnet passe sit arbejde - efter det af ansøgeren oplyste til dels ved hjemmearbejde - uden at virksomheden i denne periode blev opsøgt af [A], der var hans nabo, eller repræsentanter fra Hamas. Hertil kommer, at ansøgeren efter udstedelse af visum og pas har kunnet udrejse af Gaza uden problemer. Der er ikke i forbindelse med sagens fornyede behandling i Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet i øvrigt fremkommet væsentlige nye oplysninger, der kan føre til en anden vurdering af sagen. Den af ansøgeren fremsendte arrestordre med påtegning, som nævnet i lyset af det ovenfor anførte ikke har fundet grundlag for at underkaste en nærmere ægthedsvurdering, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det tilføjes, at oplysningerne om de generelle forhold i Gaza ikke er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/12/CERA
