Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Yarmouk, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Videre frygter klageren, at han ikke har nogen fremtid i Syrien, idet der fortsat er krig, og han derfor hverken kan få en uddannelse eller et godt liv. [I sommeren] 2014 blev klageren meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved Østre Landsrets ankedom af [efteråret] 2018 blev klageren udvist af Danmark for bestandig. Klageren, der ved dom af [foråret] 2018 fra Retten i Helsingør var ved dommen fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180, og fik en behandlingsdom, idet han på baggrund af en erklæring fra Retspsykiatrisk Klinik var fundet omfattet af straffelovens § 16. Med dommen bortfaldt klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. I brev af [efteråret] 2018 til Statsadvokaten har overlæge [A], Psykiatrisk Center Nordsjælland angivet, at klageren ikke længere var i medicinsk behandling og kunne udskrives til ambulant behandling med månedlige samtaler. Flygtningenævnet vurderer i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at klageren, der er registreret som flygtning ved UNRWA i Syrien, isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, samt at han, jf. § 31, ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. at en udlænding, der har indrejseforbud, jf. lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med en udvisning efter lovens §§ 22-24 eller 25 ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af grovheden af den begåede forbrydelse over for de hensyn, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Det følger af Flygtningekonventionen artikel 33, stk. 2, at en flygtning, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, alene kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Klageren har opholdt sig i Danmark siden 2014. Hans familiemæssige relationer i Danmark består af en moster, morbror samt flere fætre og kusiner. Ansøgeren taler dansk. Han har gået på ungdomsskole, hvor han har taget 9. klasse og herefter fået danskundervisning på VUC i et halvt år. Sideløbende med, at han har gået i skole, har han efter det oplyste arbejdet som opvasker. Klageren er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180 og efter oplysningerne om forholdets karakter, må forholdet betegnes som en særlig farlig forbrydelse. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid efter en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger, at klageren ikke kan anses for at være til fare for det danske samfund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående forhold, der blev begået under en midlertidig hash-udløst psykose, hvor klageren havde det psykisk meget dårligt, at klageren selv henvendte sig på psykiatrisk afdeling umiddelbart efter brandstiftelsen, og at han efter erklæringen af [efteråret] 2018 fra overlæge [A] ikke længere var i medicinsk behandling, idet han ikke længere var psykotisk og derfor kunne udskrives. Klageren har efter det oplyste ikke senere haft en psykose eller i øvrigt været i medicinsk behandling herfor, og klageren har efter det oplyste ikke haft tilbagefald til misbrug af hash, ligesom han ikke senere har overtrådt straffeloven. Endelig har flertallet tillagt klagerens alder og hans fremtoning for nævnet, herunder at han taler dansk, en vis vægt. Flygtningenævnets flertal finder på den anførte baggrund, at klageren ikke kan udelukkes fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Stat/2020/11/AMKJ
