stat202010

Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tyre, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin far, som er imod hendes ægteskab. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter vilkårlige skyderier og bortførelse i Libanon, som følge af situationen i landet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har indgået et ægteskab imod sin fars vilje. Ansøgeren frygter derfor, at faren vil slå hende ihjel ved en tilbagevenden til Libanon. Ansøgeren blev gift med sin ægtefælle i 2013 i Syrien og boede i Syrien indtil 2018. Ansøgerens mor har fortalt ansøgeren, at faren muligvis vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Libanon. Ansøgerens far har to gange i 2013 telefonisk fortalt ansøgeren, at han vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Libanon. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun i 2011 to gange blev udsat for forsøg på bortførelse på gaden i Libanon af personer, som ansøgeren ikke kender. Ansøgeren blev begge gange forsøgt skubbet ind i en bil. Ansøgeren råbte og blev reddet af forbipasserende. Ansøgeren ved ikke, hvorfor hun blev forsøgt bortført. Ansøgeren frygter derfor, at bortførslen vil gentage sig, fordi der forekommer vilkårlige bortførelser og skyderier i Libanon. De tidsmæssige betingelser for at meddele ansøgeren konsekvensstatus som følge af ægtefællens asyl i Danmark er ikke opfyldt, da ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark over halvandet år før ansøgeren. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren konsekvensstatus. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Libanon, hvor hun er født og opvokset og har boet i størstedelen af sit liv, hvorfra hun er i besiddelse af et rejsedokument, og hvorfra hun i 2016 indgav en anmodning om familiesammenføring under angivende af, at hendes adresse var i Tyre i Libanon, og at hun havde et libanesisk telefonnummer. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at ansøgeren efterfølgende er registreret hos UNRWA i Syrien. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at hun er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. En statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler bl.a.: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin far til grund, da forklaringen fremstår utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om flere centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om truslerne fra hendes far, idet hun i sit asylskema af [efteråret] 2018 og i samtalen af [efteråret] 2018 ikke nævnte, at hendes far havde truet hende, mens hun i samtalen [i foråret] 2019 forklarede, at faderen havde truet med at slå hende ihjel to gange pr. telefon. Under nævnsmødet har ansøgeren herom forklaret, at hun har talt i telefon fire til fem gange med faderen, efter at hun blev gift, og at hun talte med ham en gang efter ansøgerens ankomst til Danmark, hvor faderen lød værre end tidligere. Tilsvarende nævnte ansøgeren ikke i asylskemaet eller under samtalen [i efteråret] 2018, at faderen havde udsat hende for fysiske overgreb, mens hun til samtalen [i foråret] 2019 forklarede dette, hvilket hun under nævnsmødet har benægtet. Endvidere forekommer det påfaldende, at ansøgeren besøgte Libanon flere gange og herunder ifølge en tidligere forklaring opholdt sig i Suur i Libanon, hvor hendes far befandt sig, såfremt hun frygtede ham. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at det var en fejl, når hun tidligere er refereret for at have opholdt sig i Suur i Libanon. Hertil kommer, at det er påfaldende, at ansøgerens ægtefælle i 2015 oplyste til de danske udlændingemyndigheder, at han var gift med en anden kvinde, der ikke ønskede at bo i Europa, mens han intet oplyste om ægteskabet med ansøgeren, som han angivelig skulle have været gift med på det tidspunkt, og sammen med hvem han skulle have boet i Syrien i over et år før sin udrejse. For så vidt angår ansøgerens frygt for bortførelse og vilkårlige skyderier i Libanon finder Flygtningenævnet heller ikke, at disse er asylbegrundende, dels fordi de to bortførelser, som ansøgeren har henvist til, er foregået i 2011, dels fordi ansøgeren efter sine egne oplysninger ikke forud havde konflikter med nogen i Libanon, hvorfor bortførelsesforsøgene fremstod tilfældige. Endelig kan det ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren har anført, at hun ikke har noget sted at bo i Libanon, ligesom de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon ikke kan begrunde asyl. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren har befundet sig i en alvorlig usikkerhedssituation. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren er i besiddelse af gyldigt rejsedokument. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/10/FAM