Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er somalisk statsborger, etnisk somali og sunni-muslim. Hun tilhører hovedklanen […] og underklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet har, navnlig henset til at klageren under sin asylsag forud for mødet i Flygtningenævnet vedvarende har oplyst dette, lagt til grund, at klageren er fra Mogadishu. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hendes tre børn er blevet tvangsfjernet fra hende, og at hun derfor ikke ved en udsendelse vil kunne tage dem med til Somalia. Hun frygter ved en tilbagevenden til hjemlandet at blive forfulgt af lokalbefolkningen, al-Shabaab og myndighederne i Somalia, fordi hun som muslim har måttet efterlade sine muslimske børn i et kristent land. Klageren har videre henvist til, at hun frygter krigstilstanden i Somalia, hvor hendes netværk som enlig kvinde ikke er godt. Hun har endvidere henvist til, at hun forud for sin udrejse af al-Shabaab blev bedt om at gå med niqab, hvilket hun nægtede. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren til sin § 31-samtale med Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun ikke havde nogen personlige konflikter, da hun forlod Somalia, og at hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun ikke selv har haft problemer med al-Shabaab, om end hun var bange for dem. Klageren findes heller ikke at have sandsynliggjort, at hun risikerer overgreb i anledning af, at hun måtte vende tilbage til Somalia uden sine børn. Efter oplysningerne om klagerens familie i og omkring Mogadishu – og klagerens forhold til og kontakt med familien – findes hun heller ikke at kunne anses for at være en enlig kvinde uden netværk, herunder mandligt netværk, med den virkning, at hun ikke kan udsendes til Somalia. Det skal herefter vurderes, om der på baggrund af de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Mogadishu er grundlag for at udsende klageren, jf. udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet har efter baggrundsoplysningerne om de nuværende forhold i Mogadishu i flere afgørelser udtalt, at den generelle vold i Mogadishu ikke har nået et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forholdene i Mogadishu er, selv om de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende aktuelle baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet således, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/21/mme
