Nævnet omgjorde i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren et etnisk somali, muslim og fra Qorooley, der ligger i Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, underklanen Cilawe og subklanen Siman Maclin Aamin. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren havde som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive opsøgt og slået ihjel af al-Shaabab, fordi de beskyldte klageren for at samarbejde med myndighederne. Klageren havde videre henvist til, at han frygtede myndighederne, idet de mistænkte ham for at samarbejde med al-Shaabab. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyste klageren, at han [i vinteren] 2013 blev opsøgt af cirka ti personer fra al-Shaabab, der forlangte, at han udleverede en af familiens to biler til dem. Da klageren nægtede, truede de med at skære hovedet af ham, hvis han ikke samarbejdede. Herefter valgte klageren at overgive en af bilerne til al-Shaabab. Personerne fra al-Shaabab fortalte, at bilen skulle sprænges i luften. De sagde også, at klageren ikke måtte fortælle nogen, at de havde opsøgt ham. Kort tid efter blev klageren ringet op af en af sine venner, Ali Hassan, der fortalte, at bilen var blevet standset af myndighederne i Afgooye, og at de havde fundet sprængstoffer i den. Senere samme dag blev klageren kontaktet af myndighederne, som informerede ham om, at de tidligere på dagen havde bragt familiens bil til standsning og i den forbindelse havde opdaget, at der var sprængstoffer i bilen. Myndighederne oplyste samtidig, at de på baggrund af ransagningen mistænkte klageren for at være en del af al-Shaabab. Den samme dag blev klageren ligeledes kontaktet telefonisk af al-Shaabab, der beskyldte ham for at have informeret myndighederne om opsøgningen, og de truede derfor med at slå ham ihjel. Herefter kontaktede klageren Abdullahi Mohamed, som var en af de faste kunder i hans butik. Abdullahi Mohamed kørte klageren til et landbrugsområde, hvor klageren gemte sig i to timer, indtil han blev hentet af en anden person i en lastbil og kørt til Dhoplay, hvorfra klageren påbegyndte sin udrejse fra Somalia. Klageren har til parthøringssamtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 og [i efteråret] 2019 fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har samtidig forklaret, at myndighederne siden 2014 har opsøgt familiens bopæl månedligt og spurgt efter klageren, ligesom al-Shaabab siden klagerens udrejse har opsøgt familiens bopæl 1-2 gange månedligt. [I efteråret] 2017 opsøgte myndighederne og al-Shaabab familiens bopæl på samme tid, hvilket førte til en skudveksling mellem myndighederne og al-Shaabab. Efter et stykke tid flygtede al-Shaabab imidlertid fra stedet. Klageren har oplyst, at hans søster blev ramt af skud i forbindelse med sammenstødet, og at hun døde. Klageren har videre oplyst, at myndighederne efterfølgende tilbageholdt hans brødre Hassan og Hussein, og at familien stadig ikke har hørt fra dem. Klagerens tredje bror, Ahmed, er sidenhen flygtet til et ukendt sted. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2013/2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution [fra vinteren 2013/2014], at klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med følgende begrundelse: ”Uanset at ansøgers forklaring vedrørende at være blevet truet af Al-Shaabab og at være efterstræbt af regeringen forekommer påfaldende, finder Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at ansøger ved en tilbagevenden til Somalia vil komme i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shaabab. Vi har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring den sikkerhedsmæssige situation i det sydlige Somalia, herunder i Shabelle Hoose regionen, hvor ansøger er født og opvokset, som er kontrolleret af Al-Shabaab.” Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Udlændingestyrelsen ved meddelelsen af opholdstilladelsen [i vinteren 2013/2014] må antages, at have lagt klagerens forklaring om konflikten med al-Shaabab til grund. Nævnet lægger således vægt på det anførte i tilladelsesresolutionen [fra vinteren 2013/2014], om at Udlændingestyrelsen ikke kan afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil komme i et asylrelevant modsætningsforhold til al-Shaabab, selvom klagerens forklaring i øvrigt er forekommet påfaldende. Udlændingestyrelsens henvisning i øvrigt til baggrundsoplysninger om forholdene i hjemområdet kan ikke give anledning til at anse opholdstilladelsen meddelt alene på grundlag af disse forhold. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om asylmotivet i relation til al-Shaabab til grund. Det kan således anses for sandsynliggjort, at konflikten er opstået ved al-Shaababs trusler mod klageren, der blev tvunget til at udlevere familiens bil, som efterfølgende er forsøgt anvendt af al-Shabaab til en bombesprængning. Nævnet henviser til klagerens sammenhængende og konsistente forklaringer herom, herunder om antallet af medlemmer fra al-Shaabab, der henvendte sig på familiens ejendom og fremsatte trusler og udøvede tvang mod klageren. Det bemærkes, at forekommende divergenser findes at være af mindre betydning og i øvrigt kan anses for at være opstået som følge af den tid, der er forløbet fra klagerens forklaringer til Udlændingestyrelsen forud for opholdstilladelsen og klagerens forklaringer til styrelsen i forbindelse med en inddragelse og nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse. Klagerens forklaring over for nævnet fremstår i samme henseender troværdig. Det kan derfor også lægges til grund i overensstemmelse med klagerens forklaringer, at klagerens bopæl og familiens bopæl efter klagerens udrejse er blevet opsøgt af al-Shaabab. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om konflikten med myndighederne til grund. Der henvises til den del af forklaringen ikke fremstår overbevisende, og at klageren i øvrigt ikke har sandsynliggjort et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerens asylmotiv ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1. Flygtningenævnet finder, at klageren, der af al-Shaabab er blevet beskyldt for at have forhindret en planlagt bombesprængning, kan antages at være så profileret i forhold til al-Shaabab, at klageren ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb fra al-Shaabab omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er herved henset til, at al-Shabaab efter de foreliggende baggrundsoplysninger udfører angreb på profilerede personer i klagerens hjemområde. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren 2018/2019], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/18/HZC
