Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse K -status til en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjabi og ahmadiya-muslim fra Punjab, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af gruppen Tahfuz Khatme-e-Nabowat, fordi han er ahmadiya-muslim. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [i sommeren] 2016 blev hans morbror, [A], slået ihjel af modstandere af ahmadiya-religionen. Videre har ansøgeren oplyst, at han i [vinteren] 2019 på en vej blev stoppet af nogle præster, der deltog i en demonstration, og ligeledes ville have ansøgeren til at deltage. Ansøgeren nægtede at deltage, idet han er ahmadi. Fra dette tidspunkt og indtil ansøgeren udrejste [i foråret] 2019 blev der næsten dagligt råbt skældsord efter ham, når han passerede en moske på vejen fra sin bopæl og til husmoskeen. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han [i foråret] 2019 blev overfaldet af tre personer på en motorcykel, da han var på vej ud af husmoskeen. To af mændene steg af motorcyklen, og den ene skubbede til ansøgeren, mens den anden skød efter ham. Skuddene ramte forbi ansøgeren. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring for nævnet i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter i Pakistan til grund, herunder at ansøgeren er blevet efterstræbt og overfaldet af personer i anledning af sit religiøse tilhørsforhold til ahmadiya. Det lægges på den baggrund til grund, at ansøgeren nærer en begrundet frygt for forfølgelse på grund af sin religiøse overbevisning også i lyset af ansøgerens oplysninger om hans øvrige familiemedlemmers forhold. Nævnet har herved også lagt vægt på indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for ahmadiya-muslimer i Pakistan, herunder om den pakistanske blasfemilovgivning, religiøst motiverede angreb og karakteren af myndighedernes efterforskning heraf. Efter det foreliggende er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren kan tage ophold andetsteds i Pakistan. Under disse omstændigheder finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, og Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af denne bestemmelse.” Paki/2020/4/AMKJ
