Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Jordan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter det syriske regime og de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun har arbejdet på en skole, som af det syriske regime er blevet beskyldt for at samarbejde med den frie syriske hær. Ansøgerens navn fremgår på den baggrund af de syriske myndigheders liste over eftersøgte kvinder. Ansøgeren har endelig forklaret, at hendes brødre havde problemer med myndighederne, hvilket også gav hende problemer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Jordan frygter de syriske myndigheder, og at nogen vil slå hende ihjel i Jordan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun under sit ophold i Jordan er blevet opsøgt adskillige gange. Hun ved ikke hvem, der opsøgte hende, men de truede med at slå hende ihjel. Ansøgeren har videre forklaret, at hendes tidligere ægtefælle har truet med at slå hende ihjel, hvis hun tager tilbage til Jordan. Ansøgeren har endelig forklaret, at hun ikke kan vende tilbage til Jordan, da hun ikke har jordansk statsborgerskab og i øvrigt ingen tilknytning til landet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er jordansk statsborger, og at hun således asylretligt skal vurderes i forhold til Jordan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af ansøgerens anmodning om familiesammenføring [fra foråret] 2014 fremgår, at hendes nationalitet er jordansk, og at hun har et pas, udstedt i Jordan [efteråret] 2013, som er gyldigt til [efteråret] 2018. Nævnet har videre lagt vægt på, at der i passet er anført et Nationalitetsnummer, og at det af baggrundsoplysningerne, herunder Law no. 1954 om nationalitet, fremgår, at pas udstedt til palæstinensere, som ikke er jordanske statsborgere, er kendetegnet ved manglende nationalitetsnummer. Nævnet har endelig lagt vægt på, at det svækker ansøgerens troværdighed, at hun har forklaret divergerende om udstedelsen af passet. Hun har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at passet er udstedt af de jordanske myndigheder efter hendes ansøgning, som hun indgav til det jordanske immigrationskontor i Amman. Derefter skulle hun ikke forny sit opholdskort. Hun har derimod på nævnsmødet forklaret, at hun ikke havde noget med pas udstedelsen at gøre, idet hendes mand ordnede det hele og betalte penge for at få stempler i dokumenterne. Det forhold, at ansøgeren tillige er i besiddelse af et syrisk rejsedokument for statsløse palæstinensere kan ikke føre til en anden vurdering, hvorved bemærkes, at ansøgeren har opnået jordansk statsborgerskab efter, at hun forlod Syrien. Den omstændighed, at passet nu er udløbet, kan ikke medføre, at det lægges til grund, at ansøgerens jordanske statsborgerskab er inddraget, ligesom der heller ikke er andre oplysninger, der tyder på, at ansøgerens jordanske statsborgerskab er inddraget. Nævnet finder endvidere ikke, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan lægges til grund, at der en reel risiko for, at ansøgerens statsborgerskab vil blive inddraget ved en tilbagevenden til Jordan. Ansøgeren findes ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for myndighedsforfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, nogen har opsøgt hendes og hendes daværende ægtefælles hus i Jordan og truet med at slå hende ihjel, forekommer usammenhængende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet gentagne gange har forklaret, at hun ikke har nogen problemer med nogen i Jordan og ikke ved, hvem der skulle have interesse i at opsøge hende. Nævnet finder således, at ansøgerens frygt for, at hun vil blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Jordan alene beror på hendes egen formodning. For så vidt angår ansøgerens frygt for, at hendes tidligere ægtefælle eller hans børn vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Jordan, har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens tidligere ægtefælle og børn bor i Danmark, og at ansøgeren efter sin forklaring ikke har haft kontakt med den tidligere ægtefælle eller børnene siden [efteråret] 2016. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at den tidligere ægtefælle og børnene skulle have evne og vilje til at foranledige ansøgeren slået ihjel ved hendes tilbagevenden til Jordan. Herefter – og med bemærkning at det forhold, at ansøgeren er en enlig kvinde uden netværk, ikke kan føre til, at hun meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 - stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2020/2/gdan
