iran202043

Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og shia-muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren at blive dræbt af sin ægtefælle eller sin indflydelsesrige svigerfamilie, der har tilknytning til Sepah, fordi hun har forladt ægtefællen og anmeldt ham til de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med ægtefællen, der er to år yngre end hende, i 2002, og at ægtefællen under hele ægteskabet har behandlet hende dårligt. Ægtefællen truede således ansøgeren mange gange, og efter fødslen af parrets to sønner i 2010 og 2011 blev han efterhånden mere og mere voldelig. Ansøgeren fandt ud af, at ægtefællen så andre kvinder. [I sommeren] 2017 kom ægtefællen hjem efter at have været væk i flere dage. Da ansøgeren spurgte ægtefællen, hvor han havde været, slog han hende, hvorefter han tog en kniv frem, ligesom han var tæt på at kvæle ansøgeren med en pude. Ansøgeren råbte og skreg, og nogle naboer, der havde hørt ansøgerens skrig, kom til sted. Ansøgeren meldte herefter episoden til politiet, der kom til stede og spurgte ansøgeren, om ægtefællen havde slået hende, hvilket hun bekræftede. Ægtefællen gik og tog parrets to sønner med sig, uden at politiet foretog sig noget. Politiet udleverede et papir til ansøgeren, hvoraf det fremgik, at politiet havde optaget rapport, og at ansøgeren skulle møde op på politistationen for at indgive klage over ansøgeren. Ansøgeren tog herefter hen til en veninde, [Z], som hun boede hos indtil sin udrejse af Iran. [Den næste dag]mødte ansøgeren sammen med veninden op på politistationen for at indgive klage over ægtefællen. Ved hjælp af sin mor lykkedes det ansøgeren at finde en advokat, der kunne føre sagen for hende. [i efteråret] 2017 anlagde advokaten sag mod ægtefællen på vegne af ansøgeren. Omkring fire måneder senere var ansøgeren og ægtefællen i retten. Ægtefællen nægtede i retten at have slået ansøgeren. Ansøgeren fornemmede, at ægtefællen havde ”købt” dommeren. Efter retsmødet truede ægtefællen med, at han ville få nogle personer til at hælde syre mod ansøgeren og slå hende ihjel. Cirka en uge efter retsmødet var ansøgerens mor udsat for en bilulykke, hvor hun blev påkørt med vilje. Efter ulykken ringede ægtefællen til ansøgeren og sagde, at næste gang ville det være ansøgeren og hendes søsters tur. I efteråret 2018 udrejste ansøgeren af Iran. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent, selvoplevet og troværdigt om sin konflikt med ægtefællen. Forklaringen støttes også af fremlagte fotos og lægelige oplysninger i sagen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren igennem mange år blev udsat for grov vold og trusler fra sin ægtefælles side. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren – efter at politiet var blevet tilkaldt i forbindelse med en af voldsepisoderne – valgte at anlægge en straffesag mod ægtefællen, således at en afgørelse i straffesagen kunne anvendes som bevis under en skilsmissesag. Hensigtsmæssigheden af denne fremgangsmåde i forbindelse med et ønske om at opnå skilsmisse i Iran støttes også af de foreliggende baggrundsoplysninger. Efter sagsanlægget fortsatte ægtefællen imidlertid med at true ansøgeren, herunder i forbindelse med retssagen, hvor han truede med at hælde syre på hende og at ville slå hende ihjel. Ansøgeren levede derefter i skjul, hvorefter hun valgte at udrejse af Iran, selv om hun måtte efterlade sine to små børn. Det er endvidere oplyst, at ægtefællen også efter ansøgerens udrejse har opsøgt ansøgerens mor og fremsat trusler for at tvinge ansøgeren til at flytte tilbage. På den baggrund, sammenholdt med ansøgerens forklaring om, at hendes far under hele forløbet har været enig med ægtefællen i, at ansøgerens skulle flytte tilbage til ægtefællen, at ansøgerens ægtefælle har nære kontakter hos myndighederne, og sammenholdt med oplysningen om, at ansøgeren nu bor sammen med en kæreste i Danmark, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet ansøgeren ikke vil kunne opnå beskyttelse hos myndighederne eller hos sin familie. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. ” Iran 2020/43/MNR