Nævnet stadfæstede i maj Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og fra Sardasht, Vest-Azerbaijan, Iran. Ansøgeren har været aktiv for KDPI fra [foråret] 2016 til [sommeren] 2018. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og henrettet af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hun i helholdvis 2016 og 2018 har transporteret penge og dokumenter for KDPI i Iran. Hun blev ikke taget på fersk gerning af myndighederne, men har efter indrejse i Danmark fået at vide af en slægtning, at hun er på efterretningstjenestens liste. Slægtningen arbejder for efterretningstjenesten. Ansøgeren ved ikke præcist, hvorfor hun er havnet på listen. Ansøgeren deltog [i sommeren] 2018 i en KDPI-fest i Danmark. Der blev vist klip fra festen på kanalen Kurdkanal i Iran. Ansøgeren er afbilledet på disse klip. Det bemærkes indledningsvist, at ansøgeren indrejste med besøgsvisum i Danmark [i sommeren] 2018, og at hun ansøgte om asyl [i efteråret] 2018 få dage før hendes besøgsvisum udløb. Ansøgeren har forklaret, at hun først [i efteråret] 2018 besluttede at ansøge om asyl, idet hun tidligere havde kunnet genindrejse i Iran problemfrit, men at hun tre til fire dage, før hun ansøgte om asyl af sin mor, havde fået at vide, at hendes navn stod på en liste hos myndighederne, og at hun ikke skulle vende tilbage. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i 2016 på grund af besøg i Danmark og genindrejse i Iran blev afhørt om sine morbrødres forhold og om sin mand, der har opholdstilladelse i Danmark, forhold, herunder om hvorvidt han var eller er politisk aktiv. Flygtningenævnet lægger til grund, at der er tale om en afsluttet episode. Der er herved lagt vægt på, at myndighederne ikke har opsøgt ansøgeren efter den anden afhøring i 2016 og frem til hendes udrejse i 2018, ligesom der er lagt vægt på, at ansøgeren kunne udrejse legalt på sit eget pas i 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den resterende del af asylmotivet til grund. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren kunne udrejse legalt af Iran, hvilket fremstår usandsynligt, hvis hun skulle være i myndighedernes søgelys af de årsager, som hun har påberåbt sig. Der er tillige om end i mindre grad lagt vægt på, at ansøgeren først ansøgte om asyl i Danmark kort før hendes visum udløb. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun står på en liste hos myndighederne forekommer konstrueret til lejligheden. Der er herved nærmere lagt vægt på, at forklaringen om, at [A] skulle tjekke listen for lige netop ansøgerens navn, forekommer usammenhængende med, at ansøgerens morbrødre skulle være i søgelyset, og ansøgerens mor derfor måtte være nærmere til at stå på listen og blive tjekket af [A]. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret over for de iranske myndigheder som modstander af regimet, herunder på grund af, at hun sympatiserer med KDPI. Flygtningenævnet kan således ikke ansøgerens forklaring om, at nogle af hendes samarbejdspartnere hos KDPI skulle have angivet hende til myndighederne efter hendes udrejse til Danmark eller, at der hos disse er fundet materiale vedrørende hende. Der er herved lagt vægt på, at denne forklaring i det hele fremstår konstrueret til lejligheden, og at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at det skulle forholde sig sådan. Der er tillige lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hendes tilknytning til og arbejde for KDPI fremstår helt overordnet og udetaljeret. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er bekendt med, at hun sympatiserer med KDPI, ligesom ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af deltagelse i KDPI-aktiviteter og fester i Danmark er blevet profileret som KDPI-aktiv modstander af regimet over for de iranske myndigheder. Der er for så vidt angår ansøgerens aktiviteter i Danmark nærmere lagt vægt på, at ansøgeren på de forskellige billeder og klip fremstår som en ud af mange deltagere. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgernes forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder heller ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingestyrelsens § 7, stk. 3 som påstået i advokatindlægget. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” iran/2020/36/RILA
