Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborge fra Iran. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er 8 år gammel og har ikke selv haft aktiviteter af nogen art, der kan bringe ham i modsætningsforhold til det iranske styre. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren på grund af sine egne forhold opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sin fars asylmotiv, idet han har gjort gældende, at han er i en afledt risiko som følge heraf. Ansøgerens far er eftersøgt af de iranske myndigheder for drab og røveri. Udlændingestyrelsen har som følge heraf fundet, at han isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og Flygtningenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om, at han er udelukket fra at få asyl i Danmark som udelukket efter Flygtningekonventionens art 1 F (b). Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at antage, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb fra de iranske myndigheders side som følge af hans fars forhold. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at de iranske myndigheder vel ønsker at pågribe ansøgerens far, men at de ikke i den anledning har udsat ansøgerens fars familie for repressalier som følge af, at ansøgerens far unddrager sig retsforfølgelse i Iran. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens far har familie i Iran, og at ansøgerens mor er rejst tilbage til Iran, ligesom ansøgeren selv i en periode i sommeren 2016 var i Iran hos sin mor. Flygtningenævnet finder heller ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som følge af, at hans far isoleret set opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2. En afgørelse om udelukkelse er rettet mod den person, der er omfattet af udelukkelsesbestemmelserne, og kan ikke udstrækkes til familiemedlemmer. Det afgørende i den foreliggende situation er imidlertid, at ansøgerens far ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren kan således ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 som følge af farens forhold. Praksis om konsekvensstatus og princippet om familiens enhed kan således ikke føre til, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens mor er flyttet tilbage til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/32/IMBS
