Nævnet omgjorde i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak således at han fortsat har opholdstilladelse (B-status). Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Kirkuk, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2009 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af den civile befolkning i Kirkuk på grund af sin fars forhold, idet klagerens far er skyld i, at disse personer har mistet deres familiemedlemmer. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans far havde en høj rang i militæret, og han arbejdede for myndighederne under Saddam Hussein. Hans arbejde bestod i at angive og fængsle de personer, som var mod myndighederne. I [foråret] 2003 blev klagerens far slået ihjel under et granatangreb mod familiens hus, i denne forbindelse blev klageren og hans mor såret. Klageren blev i de efterfølgende år chikaneret i byen. I [sommeren] 2008 blev der fundet en massegrav med omkring 400 lig omkring to timers kørsel fra Kirkuk. Kort tid efter blev klagerens hus udsat for hærværk og der blev affyret skud mod huset, da flere af personerne i massegraven var døde på grund af klagerens far. Klageren udrejste kort tid efter af landet. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af den civile befolkning i Kirkuk, begrundet i sin fars tidligere arbejde. Klageren har yderligere oplyst, at han i 2007 og 2008 blev udsat for fysisk overfald flere gange, og at han i [sommeren] 2008 blev angrebet med en kniv. Flygtningenævnet bemærker, at det er Udlændingestyrelsen, som har bevisbyrden for, at klageren har udvist svig omkring sit oprindelige asylgrundlag. Indledningsvis bemærkes, at klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen i 2019 er afgivet omkring 10 år efter klagerens forklaring til sin asylsag. Uanset klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen i 2019 til dels har været divergerende i forhold til klagerens oprindelige forklaring omkring sit asylmotiv til Udlændingestyrelsen i 2009, herunder særligt vedrørende fundet af en massegrav og den deraf følgende forfølgning af klager, så har klageren i sin forklaring til Flygtningenævnet afgivet en, i forhold til sin oprindelige forklaring i 2009, i det væsentlige vedholdende forklaring. Det findes på denne baggrund overvejende betænkeligt at lægge til grund, at klager bevidst har afgivet urigtige oplysninger. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [i vinteren] 2020 således, at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/15/imbs
