hjem20202

Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger, der har oplyst at være fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk kurder fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes far, farbror og to morbrødre vil slå hende ihjel, fordi hun har nægtet at lade sig gifte med en ældre mand og tillige har haft samleje med sin kæreste, [K]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far kræver, at hun gifter sig med sin fars ven, en ældre mand, [A], som er 60 år, hvilket hun har nægtet, da [A] er meget ældre end hende, og fordi hun elsker [K]. Da hun nægtede at gifte sig med [A], holdt hendes far hende indespærret i tre dage, hvor han slog og sparkede hende. Da hun en uge senere på nægtede at gifte sig med [A], slog faren hende, lagde en kniv på hendes hals og låste hende inde på hendes værelse i to dage. Faren nævnte efterfølgende på ny [A]s navn og truede ansøgeren på livet, hvis hun igen nægtede at lade sig gifte. Ansøgeren og [K] indledte et forhold omkring [vinteren] 2018/2019. [K]s moster, der var nabo til ansøgerens familie, fortalte ansøgerens mor, at [K] var interesseret i at blive gift med ansøgeren. Han spurgte efterfølgende om ansøgerens hånd. Moren sagde det videre til faren, som afslog frieriet. [K] friede til hende flere gange, hvilket blev afslået af ansøgerens far, der var meget vred. På et tidspunkt, formentlig efter at [K] havde friet første gang, havde hun og [K] en enkelt gang seksuelt samvær. Efter at faren havde spurgt ansøgeren om [A] tre gange, valgte hun og [K] at udrejse lovligt at Iran. Ansøgeren ved ikke, hvilke lande de rejste igennem for at komme til Europa, men [K] efterlod ansøgeren i en by, som ansøgeren kalder ”Flens”. Hun har ikke hørt fra [K] siden. Under flugten indrejste hun i Holland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hverken sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige oplysninger til de danske og hollandske myndigheder om såvel sin identitet som sit asylmotiv. Ansøgeren har således i henhold til oplysninger fra de hollandske myndigheder af [sommeren] 2019 i forbindelse med asylregistrering i Holland fremlagt et irakisk pas – af de hollandske myndigheder vurderet som ægte og udleveret til ansøgeren efter forevisning – hvorefter hun hedder [G], er født [i efteråret] 2002 og er irakisk statsborger. Hun har om sit asylmotiv forklaret til de hollandske myndigheder, at hun udrejste af Iran, fordi hun flygtede fra gruppen Kobala, som ville dræbe hendes familie. Herudover har hun afgivet forskellige oplysninger til de danske og hollandske myndigheder om sin mors navn, ligesom hun til de hollandske myndigheder oplyste, at hun havde en forlovet i Danmark med initialerne H.B. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling indtil mødet i Flygtningenævnet har bestridt, at hun har været i Holland, men at hun for nævnet har forklaret, at hun har været i Holland. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter det var kæresten [K], der sørgede for pas ved deres udrejse af Iran, og at hun derfor ikke var opmærksom på, hvilket pas, der blev brugt ved udrejsen, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens troværdighed. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering af hendes troværdighed, at hun for nævnet har forklaret, at hun i Holland var udsat for et traumatiserende overgreb, og at hun af angst for at blive sendt tilbage til Holland derfor hidtil har følt sig nødsaget til at bestride, at hun har været i Holland. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2020/2/mme