Nævnet meddelte i maj 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk oromo og sunni-muslim fra [by], Oromia, Etiopien. Klageren har oplyst at have sympatiseret med bevægelsen Oromo Liberation Front (OLF) og støttet bevægelsen øko-nomisk siden [vinteren 2014-2015]. Udlændingestyrelsen meddelte [foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han af myndighederne er mistænkt for at støtte bevægelsen Oromo Liberation Front (OLF). Han har videre oplyst, at han [foråret] 2015 har deltaget i en demonstration i mod regeringens planer om at udvide Addis Ababa og derved inddrage en del af området Oromia. Under demonstrationen blev der blandt andet sunget en særlig oprørssang og gået med bannere, hvilke klageren havde været med til at lave. Klageren havde endvidere forud for demonstrationen uddelt løbesedler. Demonstrationen blev opløst af specialtropper, der skød og slog demonstranterne. Specialtropperne slog ti demonstranter ihjel, heriblandt klagerens bror. Klageren blev arresteret og tilbageholdt i to måneder. Under tilbageholdelsen blev klageren slået og tortureret gentagne gange. Klageren blev løsladt, fordi hans onkel havde bestukket politiet og på betingelse af, at klageren forlod landet. [Sommeren] 2019 nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017). Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel grundet hans tilknytning til bevægelsen Oromo Liberation Front (OLF). Klageren har yderligere oplyst, at politiet ved hans løsladelse skød mod ham. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at den oprindelige tilladelsesresolution ikke foreligger, men det fremgår af en intern resolutionsnote i sagen, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at hverken klagerens forklaring om hans deltagelse i demonstrationen mod udvidelsen af Addis Ababa eller hans efterfølgende fængsling med den fornødne sikkerhed kunne afvises, og at det herefter ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Etiopien risikerede asylrelevant forfølgelse fra de etiopiske myndigheders side. Klageren blev derfor meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har ved sin afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen imidlertid vurderet, at klageren har opnået sin oprindelige opholdstilladelse ved svig, idet Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt hans familiemedlemmer var medlem af Oromo Liberation Front (OLF), hvem der fortalte ham om demonstrationen, hvorfra han fik løbesedlerne, som han uddelte forud for demonstrationen, og til hvem de blev uddelt, og at han har forklaret forskelligt og udbyggende om sin tilbageholdelse og løsladelse af de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at det oprindelige asylgrundlag er urigtigt. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens forklaringer under henholdsvis den oprindelige asylsag og nærværende sag er afgivet med to til tre års mellemrum, og at de på de centrale punkter er fastholdt. Flygtningenævnet finder, at de divergenser og den udbygning, der er mellem forklaringerne, ikke er således væsentlige og af et sådant omfang, at de giver tilstrækkeligt grundlag for at statuere svig, eller at grundlaget for opholdstilladelsen i øvrigt var urigtigt. Flygtningenævnet lægger således klagerens forklaring om, at han frygter at blive fængslet og dræbt af myndighederne på grund af sin tilknytning til OLF, til grund. Flygtningenævnet finder, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for, at anse truslen mod klagerens person for mindre i dag, end da klageren blev meddelt opholdstilladelse i 2017. På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygt-ningenævnet, at det ikke kan afvises, at ansøgeren fortsat er i myndighedernes søgelys, og at han derfor ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse er således ikke til stede. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Etio/2020/2/gdan
