Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Egypten. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk egypter og muslim af religiøs overbevisning fra Cairo, Egypten. Ansøgeren har oplyst, at han i Egypten har deltaget i en demonstration til støtte for den daværende præ-sident Mursi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet af de egyptiske myndigheder, idet han som følge af sin deltagelse i demonstrationen har fået en fængselsdom på 10 år, som han ikke har afsonet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en demonstration i Egypten i 2013 over en periode på omkring en måned. Militæret forsøgte at opløse demonstrationen, og ansøgeren blev sammen med omkring 25 andre personer anholdt og fængslet i tre dage. Ansøgeren blev med hjælp fra en advokat løsladt, idet han var mindreårig. Han tog kontakt til en menneskesmugler, som han opholdt sig hos i noget tid, og gennem menneskesmugleren fik ansøgeren besked om, at han var blevet idømt 10 års fængsel. Ansøgeren udrejste herefter af Egypten. Han tog først til Italien, og herfra videre til Frankrig. Derefter tog han til Holland, hvor han opholdt sig i omkring fem år, og herefter rejste han til Tyskland og videre til Danmark. Det bemærkes indledningsvist, at Flygtningenævnet ved bevisvurderingen har været opmærksomhed på og taget hensyn til, at ansøgeren var mindreårig ved udrejsen af Egypten, og at der er gået syv år, siden han udrejste. Det bemærkes videre, at ansøgeren efter sin udrejse af Egypten opholdt sig fem år i Holland uden at ansøge om asyl, og at han således først ansøgte om asyl i Danmark på vej til Sverige. Ansøgeren har oprindeligt forklaret, at han ikke ansøgte om asyl i Holland, fordi han var bange for at blive sendt til Egypten. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke ansøgte om asyl i Holland, fordi han ikke vidste, at man kunne søge om asyl og lidt senere, at han ikke ansøgte om asyl, fordi han havde hørt, at egyptere ikke fik asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt han deltog i en eller to demonstrationer og om forholdene i forbindelse med den angivelige anholdelse ved anden demonstration. Han har nærmere forklaret divergerende om, hvor lang tid demonstrationen varede, og hvornår han blev anholdt samt om, hvornår han udrejste og om, hvornår den angivelige dom mod ham blev afsagt. Han har tillige forklaret divergerende og upræcist om diverse tidsangivelser og perioder. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren har anført, at han havde det dårligt og var forvirret ved den første samtale, og at han er dårlig til at huske datoer. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring har 11 års skolegang og på, at ansøgeren og tolken forstod hinanden ved første samtale samt, at ansøgerne efter gennemgang af referatet af samtalen fremkom med en specifik og detaljeret rettelse. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at uddybe sit asylmotiv eller redegøre for sin deltagelse i demonstrationen eller andre centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har tillige svaret afglidende på samtlige de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet tilsidesætter på ovennævnte baggrund ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Den rapport fra sin angivelige løsladelse, som ansøgeren har fremlagt sammen med advokatindlægget ændrer ikke herved. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at rapporten er fremlagt på et meget sent tidspunkt, og at den ikke understøtter de tidsangivelser, som ansøgeren tidligere er fremkommet med. Der er endvidere lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at både falske og ægte dokumenter med falsk indhold er udbredte og nemme at få fat i i Egypten. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2020/1/CERA
