Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2002. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han på nuværende tidspunkt betragter sig selv som ikke-troende. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han ved indrejsen vil blive overladt i myndighedernes varetægt og fængslet, og at han efterfølgende ikke vil kunne få hjælp i landet. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at Taliban vil kidnappe og slå ham ihjel, idet de vil få kendskab til, hvem ansøgerens far er. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at der vil ske ham noget, som følge af ansøgerens stedmors konflikter i Afghanistan. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive kidnappet og udsat for vold af lokalbefolkningen. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter de generelle forhold i landet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at ansøgerens far har været soldat for Sovjetunionen under krigen med Taliban, hvilket har medført, at ansøgerens far er blevet kidnappet to til tre gange. Taliban betragter derfor ansøgeren som landsforræder. Ansøgeren har videre forklaret, at han, da han var yngre, har overhørt sin far og tidligere stedmor tale om stedmorens konflikter i Afghanistan, og at han kan huske, at det var alvorligt, og at det måske var Taliban, som ansøgerens stedmor havde en konflikt med. Ansøgeren har videre forklaret, at det kan være farligt at have tatoveringer i Afghanistan, fordi tatoveringer ikke er velsete i landet. Derudover tror lokalbefolkningen, at man har mange penge, når man har tatoveringer. Derfor tror ansøgeren, at hans tatoveringer kan være en årsag til, at han risikerer at blive kidnappet. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren ikke skal vurderes i forhold til Nangarhar, men i forhold til Afghanistan som helhed. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst af Afghanistan som 7-årig, og at ansøgeren forud herfor må antages at have boet flere steder i Afghanistan og Pakistan, herunder i hovedstaden i Afghanistan, Kabul. Flygtningenævnet er i øvrigt enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelse. Flygtningenævnet bemærker herudover, at heller ikke en samlet vurdering af ansøgerens forhold – herunder at ansøgeren angiver ikke at praktisere sin religion og er gift med en [europæisk] kvinde, der er kristen - kan føre til, at ansøgeren må anses for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker videre, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at det kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/19/JAH
