Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim af trosretning fra Jaghori, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban gentagne gange har henvendt sig direkte til ansøgerens familie for at rekruttere ansøgeren til Taliban. Ansøgerens familie blev ugentligt tre gange opsøgt af Taliban. De første to gange, hvor ansøgeren blev opsøgt af Taliban, betalte ansøgeren 15.000 afghani til Taliban for at undgå tvangsrekruttering. Taliban accepterede betalingerne, men de tog samtidig et billede af ansøgerens tazkira, hvorefter Taliban fortalte ansøgeren, at de nu kunne finde frem til ansøgeren, uanset hvor han opholdt sig i Afghanistan. Taliban oplyste ligeledes ansøgeren, at de ville opsøge ansøgeren igen for at tvangsrekruttere ham til Taliban. Den tredje gang, hvor ansøgeren blev opsøgt af Taliban, accepterede Taliban ikke længere bestikkelsespengene. Taliban truede i den forbindelse ansøgeren med, at han ville blive slået ihjel, såfremt han modsatte sig rekrutteringen til Taliban. Taliban oplyste ansøgeren, at han skulle møde op hos Taliban dagen efter med henblik på rekruttering. Ansøgeren tog truslen alvorligt, hvorfor han så sig nødsaget til at flygte samme aften fra Afghanistan sammen med sin familie ved hjælp af en menneskesmugler. Ansøgeren blev skilt fra sin familie ved den pakistanske grænse. Ansøgeren tog herefter til Iran, hvorfra han rejste videre til Europa. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret stort set konsistent om, at han og resten af hans familie flygtede efter, at ansøgeren var blevet opsøgt af Taliban tre gange på bopælen. Selvom det forekommer påfaldende, at Taliban ikke har vist interesse for at rekruttere ansøgerens yngre brødre, som også opholdt sig på bopælen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er kommet i et modsætningsforhold til Taliban i sit hjemområde, og at han derfor risikerer at blive udsat for forfølgelse af Taliban omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det ikke er sandsynliggjort, at Taliban vil efterstræbe ansøgeren over hele Afghanistan. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke er profileret i forhold til Taliban. Det forhold, at Taliban har taget et foto af ansøgerens tazkira kan af samme grund ikke føre til en anden vurdering. Spørgsmålet er herefter, om det er relevant og rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan end på ansøgerens hjemegn. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau et andet sted i Afghanistan end sin hjemegn. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han har familie i Kabul. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgere er sund og rask, at han er en enlig og arbejdsduelig mand, og at han tidligere har haft arbejde og drevet forretning i Afghanistan. De generelle forhold i Afghanistan er, omend vanskelige, ikke asylbegrundende, og Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, at det som alternativ til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er relevant og rimeligt at henvise ham til at tage ophold f.eks. i Kabul, hvor han må antages at være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau uden at risikere overgreb efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/18/MLVT.
