Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtuner og er født sunnimuslim fra et ukendt sted i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tortureret eller slået ihjel af Taliban eller de afghanske myndigheder på grund af sin fars politiske og militære baggrund i Afghanistan. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Afghanistan, herunder risikoen for kidnapning og en familiær jordkonflikt. Videre har ansøgeren henvist til sine manglende sprogkundskaber, og at han ikke betragter sig selv som muslim og er tatoveret. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han som barn udrejste af Afghanistan til Rusland med sin familie på grund af sin fars politiske og militære baggrund. Endvidere har ansøgeren oplyst, at myndighederne i Afghanistan er korrupte, og at myndighederne mod betaling vil orientere Taliban om ansøgerens tilbagevenden til Afghanistan. I 2013 eller 2014 modtog ansøgeren under en verserende straffesag en række trusler på Facebook. Det fremgik af truslerne, at Taliban ville slå ansøgeren ihjel, såfremt han blev udvist og udsendt til Afghanistan. På et ukendt tidspunkt i 2013 eller 2014 fortalte ansøgerens forældre, at ansøgerens families navn fremgik af en række lister, som var udsted af Taliban over efterstræbte personer. Ansøgeren kan ikke oplyse yderligere om sin fars konflikter, idet han ikke kender de nærmere omstændigheder herom. Ansøgerens far har i forbindelse med sin ansøgning om asyl i 2000 oplyst, at han var officer i statens sikkerhedstjeneste. Faren var medlem af et politisk parti, PDPA, fra 1996 og frem til 1999, hvor han sammen med resten af familien udrejste af Afghanistan som følge af sine konflikter med Taliban. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser herved til det, der er anført af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at ansøgerens far i 2014 frivilligt rejste tilbage i Afghanistan for angiveligt at løse en familiær jordkonflikt uden selv at opleve problemer i landet. I øvrigt kan ansøgerens udbyggende forklaring om en familiær jordkonflikt ikke lægges til grund, idet ansøgerens forklaring herom først er fremkommet for Flygtningenævnet og fremstår som konstrueret til lejligheden. Det forhold, at ansøgeren under sin afsoning er i behandling med substitutionsmedicin for narkotikamisbrug, kan ikke føre til en anden vurdering. Heller ikke det forhold, at ansøgeren har boet mange år i et vestligt land og ikke praktiserer sin religion kan i sig selv føre til en anden vurdering, idet det i herved bemærkes, at ansøgeren er født og opvokset i et muslimsk daritalende hjem, indtil han var 11-12 år. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/14/HZC
