Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og ortodoks kristen fra Lugansk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger i Ukraine, idet ansøgeren har forklaret, at han har søgt sig fritaget for statsborgerskab i Ukraine, men ikke har fået nogen form for bekræftelse på, at han ikke længere er ukrainsk statsborger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og sendt i krig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet fritaget for militærtjeneste i fredstid grundet dårligt syn, men at han alligevel risikerer at dø som følge af den generelle krig i Ukraine. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter myndighederne, der tidligere har fængslet og chikaneret ham, ligesom de har konfiskeret hans biler. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er udrejst af Ukraine af politiske grunde, da Ukraine, herunder regeringen, er lovløs og korrupt. Han frygter tillige bandegrupperinger, der sætter folk i fængsel. Uanset om ansøgerens forklaring lægges til grund, findes ansøgeren ikke at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste og sendt i krig. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren på intet tidspunkt har aftjent egentlig militærtjeneste i Ukraine, idet han af helbredsmæssige årsager har været fritaget herfor, og ej heller har været indkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren er 56 år gammel og dermed ifølge baggrundsoplysningerne ikke inden for den militærpligtige alder i Ukraine. Den omstændighed, at de ukrainske myndigheder i en periode har konfiskeret ansøgerens biler, og at ansøgeren har været fængslet, kan ikke føre til en ændret vurdering, hvorved bemærkes, at konfiskation og fængsling ifølge ansøgerens forklaring for nævnet skete i perioden fra 1991 til 1996. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Ukraine kan medføre, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og at betingelserne for opholdstilladelse efter disse bestemmelser derfor ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2020/3/JHB
