tyrk20203

Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Tyrkiet. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tyrker og muslim fra [en by], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle, hans familie eller hendes egen familie. Ansøgeren frygter ligeledes for sin datters liv. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun havde mange problemer i sit ægteskab med sin tidligere ægtefælle. Han truede med at slå hende ihjel og sende hende tilbage til Tyrkiet. En gang overfaldt den tidligere ægtefælle hende og hun tog på krisecenter med sin datter. Den tidligere ægtefælles familie pressede ansøgeren til at flytte tilbage til den tidligere ægtefælle. Efterfølgende begyndte overgrebene mod ansøgeren at tage til. Ansøgeren blev skilt i sommeren 2017. Den tidligere ægtefælle har efter skilsmisse også forsøgt at udsætte ansøgeren for vold tre gange. Alle gangene er han dog blevet forhindret af andre tilstedeværende personer. Den tidligere ægtefælle har truet ansøgeren med at slå hende ihjel i Tyrkiet, fordi han ikke har noget at miste dér. Ansøgeren frygter ligeledes, at hendes tidligere ægtefælles familie vil tage datteren fra hende, fordi hun er blevet skilt. Hun frygter også, at de vil gøre hende ondt. Ansøgeren er blevet kontaktet af familiemedlemmer til den tidligere ægtefælle flere gange. De har ikke truet med at gøre ansøgeren fortræd, men de har antydet det. De har ikke udsat hende for overgreb. Ansøgeren frygter endelig sin egen familie, da hun er blevet skilt og familien er strikse. Da ansøgeren blev skilt, bad familien hende om at vende hjem til Tyrkiet, fordi de ikke mener, at hun kan bo i Danmark som en fraskilt kvinde og derfor skal giftes på ny i Tyrkiet. Såfremt ansøgeren ikke gifter sig på ny, vil familien skære hånden af hende. Ansøgeren frygter også, at hendes bror vil udsætte hende for vold, da han før har gjort dette og truet hende. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøger har forklaret, at det var hendes tidligere ægtefælle, som begærede skilsmissen, hvilket hun i første omgang modsatte sig efter råd fra sin advokat, da dette kunne påvirke hendes opholdstilladelse. Hendes tidligere ægtefælle bad hende efterfølgende om at underskrive skilsmissedokumenter på det tyrkiske konsulat. Hun har endvidere forklaret, at hendes tidligere ægtefælle flere gange har truet hende, senest ved de sms-beskeder, som er fremlagt for nævnet. Ansøger har tidligere forklaret, at hun hverken er blevet fysisk angrebet, opsøgt eller kontaktet af sin tidligere ægtefælle siden skilsmissen i 2017. Beskederne, som blev oversat under nævnsmødet, angår flere enkelte dage i perioden efteråret 2019 til april 2020. Flygtningenævnet lægger til grund, at sms-beskederne primært indeholder skældsord og et ønske om at tale med det fælles barn, og at der kun er tale om to tilfælde, der kunne opfattes som trusler om vold. Disse beskeder må imidlertid ses i sammenhæng med indholdet af den øvrige korrespondance. Ansøger har om forholdet til sin tidligere ægtefælles familie forklaret, at hun under ægteskabet ikke havde problemer. Efter skilsmissen har hendes tidligere ægtefælles familie spredt rygter om hende. Den tidligere ægtefælles mor og far har truet med at tage barnet fra hende gennem retssystemet eller ved andre midler. Truslen er ikke fremsat overfor hverken hende eller hendes familie, men formidlet på rygtebasis via købmanden i landsbyen. Ansøger har om forholdet til sin egen familie forklaret, at hendes egen familie er traditionel, og at hun især frygter sin bror, som er imod skilsmisser. Han har truet med at indespærre hende eller finde hende en ny mand, men ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at broderen dog ikke direkte har truet hende siden konflikten opstod. Flygtningenævnet finder på baggrund af ovenstående, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at hendes tidligere ægtefælle skulle efterstræbe ansøgers liv, hvis ansøger vender tilbage til Tyrkiet. Nævnet har herved lagt vægt på, at skilsmissen blev begæret af ansøgtes tidligere ægtefælle, som efterfølgende pressede på for at få den gennemført, og at han ikke har udsat ansøger for fysiske overgreb trods trusler herom. Nævnet finder endvidere, at ansøger heller ikke har sandsynliggjort, at ansøgers tidligere ægtefælles familie eller hendes egen familie skulle begå overgreb på ansøger ved dennes tilbagevenden til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder af de nævnte grunde, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at ansøgers konflikt med sin tidligere ægtefælle, sin egen familie eller sin tidligere svigerfamilie har en sådan karakter eller intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2020/3/JAH