Nævnet stadfæstede juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014, og at han [en nærmere angiven dato i slutningen af vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder og Den Frie Syriske Hær. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold. Klageren har endeligt i forbindelse med sin statusændringsklage til Flygtningenævnet som asylmotiv oplyst, at han frygter at blive henrettet af de syriske myndigheder på baggrund af sine politiske aktiviteter på de sociale medier på samme måde som hans brødre er blevet det. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at har forladt sin stilling som offentlig ansat. Han arbejdede som offentlig ansat kontorfunktionær i byen [A], og som følge deraf frygter han, at oprørerne vil anse ham som værende med regimet. Omvendt frygter ansøgeren, at myndighederne vil anse ham som værende med oprørerne, fordi han er fra [A]. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring for nævnet til grund om, at klagerens to brødre blev tilbageholdt af det syriske regime henholdsvis flygtede fra militærtjeneste, inden klageren udrejste af Syrien, da klageren har forklaret divergerende og udbyggende. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste klageren, at han havde en bror, der var forsvundet, og hvis sidste kendte opholdsland var Syrien. Til partshøringssamtalen oplyste klageren, at hans bror var blevet tilbageholdt, og at de ikke havde hørt fra ham længe. Selvom der har været tale om relativt korte samtaler med Udlændingestyrelsen, er oplysningerne ikke forenelige med den detaljerede forklaring om sine to brødre, som klageren har givet for nævnet. Flygtningenævnet lægger klagerens oprindelige forklaring til Udlændingestyrelsen til grund om, at han har været offentligt ansat, og at han forlod Syrien på grund af de generelle forhold i landet. Det forhold, at klageren uden forudgående tilladelse har forladt sin stilling som offentligt ansat kan ikke i sig selv føre til asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for syriske tilbagevendte, herunder tilbagevendte offentligt ansatte, jf. bl.a. EASO, Syria – Internally displaced persons, returnees and internal mobility, april 2020, og Udlændingestyrelsens landerapport, Syria – Consequences of illegal exit, consequences of leaving a civil servant position without notice and the situation of Kurds in Damascus, juni 2019. Af sidstnævnte fremgår bl.a.: “2. Consequences of leaving a civil servant position without notice According to the Syrian Civil Servant Labour Law No. 50 of 2004, a civil servant who leaves his or her work without justifiable permission and does not resume the work within 15 days, is deemed to be resigned and accused of committing the crime of leaving work. The penalty for leaving work is a fine, equivalent to a monthly salary with a full year salary (as compensation), and three to five years imprisonment. If a civil servant puts him-/herself at the disposal of the respective ministry within three month from the date of the court verdict, the prison sentence against him or her will be dropped and he/she will be allowed to resume the work if the respective ministry of work agrees. 2.1. Implementation of penalties for leaving low/middle level civil position According to, Rami Abdul Rahman (SOHR) the articles of the Civil Labour Law that criminalise leaving one’s public position without notice or justifiable reason have been implemented in many cases within the last year, even in cases of low/middle level civil servants. More precisely, the law is being enforced in cases where the person in charge in the respective ministry/administration has wanted the employee, who has left his work without permission, be punished. In the past year, the number of returned Syrians, who have been sued by the authority of their work because of leaving work without notice, has increased. In some of the cases, the prison sentenced has been issued. According to a Damascus-based lawyer, the implementation of punishment for having left one’s position depends on the reason for leaving the work. In practice, a civil servant who has left his work place without notice due to the war will not face punishment. The source did not know of any case within the last year of low/middle level public employees, who have been given sentences of imprisonment upon return to Syria solely because of leaving their work without notice. The employee will, however, lose his or her job for having left without notice. The Damascus-based lawyer added that there had been cases of civil servants being punished by imprisonment because of violating other Syrian laws. A person, who has left his or her work without notice and is employed in other places inside Syria, will also be fired and punished. The newspaper Al Watan reported on 7 February 2018, that the number of cases of civil servants who had left their work without notice was increasing in the appeals court. In Damascus, there were about 500 cases in the appeal court where sentences for having left one’s work without notice had been issued. The reason behind the increase in appeal cases was mentioned to be the fact that many civil servants, who were released from besieged areas, were able to appeal the court sentences. The head of the Sixth Offense Appeal in Damascus said that the extent of punishment in cases where civil servants had left work without permission, depended on the reasons for this. Civil servants who had not attended their work because they were besieged in their area, would be able to have their sentences reverted.” I den konkrete sag har klageren og klagerens hustru været ansat som kontorfunktionærer i byen [A]. Klageren, der ikke kan anses for særlig profileret, forlod sin stilling uden tilladelse, og Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren forlod sin stilling – og Syrien – udelukkende på grund af krigen. Ifølge klagerens forklaring blev arbejdspladsen efterfølgende ødelagt, og de ansatte, herunder klageren og klagerens hustru, blev visiteret til andre stillinger i det offentlige. Klageren er aldrig mødt på den nye arbejdsplads, men han har været i telefonisk kontakt med den. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke på denne baggrund har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold at klageren har offentliggjort systemkritiske opslag på sin facebookprofil kan – henset til karakteren af opslagene, og at klageren i øvrigt er helt uprofileret – ikke føre til en ændret vurdering. Endelig beror det udelukkende på klagerens egen formodning, at oprørerne vil anse ham som værende med regimet, og at myndighederne vil anse ham som værende med oprørerne, fordi han er fra [A]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2020/33/lbv
