Nævnet stadfæstede juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at der er krig og bombardementer i Damaskus, og at hendes bror er blevet slået ihjel under et raketangreb. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at en soldat, der står ved en kontrolpost nær hendes bopæl, vil kidnappe og voldtage hende. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at soldaten forsøgte at berøre hende, at han talte grimt til hende og at han chikanerede hende. Hun blev chikaneret i omtrent halvandet år og flere gange om ugen. Ansøgeren kunne ikke sige fra over for ham, idet han var bevæbnet og soldat. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren forinden sin udrejse har haft en asylbegrundende konflikt omfattet af udlændingelovens § 7 med en soldat ved en kontrolpost i Damaskus. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om konflikten fremstår usandsynlig og divergerende, og nævnet henviser blandt andet til, at det forekommer usandsynligt, at soldaten skulle have chikaneret ansøgeren og fremsat trusler om at ville voldtage hende i halvandet år, uden at der er blevet gjort alvor af truslerne, og at hun i øvrigt har kunnet opretholde en almindelig dagligdag. Der henvises endvidere til, at ansøgeren, under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 og over for nævnet, har forklaret, at soldaten aldrig opsøgte familiens bopæl, mens hun under partshøringen [i foråret] 2019 har forklaret, at hendes forældre har fortalt, at soldaten har opsøgt dem personligt fire til fem gange på bopælen, hvor han har spurgt efter ansøgeren. Soldaten opsøgte også bopælen to til tre gange, forinden ansøgeren udrejste i [i vinteren 2017/2018]. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 har ansøgeren i øvrigt forklaret, at hun ikke kunne gå andre veje end via kontrolposten, hvor soldaten var posteret, når hun forlod bopælen, mens hun over for nævnet har forklaret, at hun også kunne gå en anden vej, når hun forlod bopælen. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens frygt for overgreb som følge af sin mands udrejse, efter han var blevet indkaldt til militærtjeneste, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan give grundlag for asyl. Der henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf det fremgår, at mange familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, kan vende tilbage til Syrien uden at opleve problemer med de syriske myndigheder af asylretlig karakter. Der henvises blandt andet til Country Report fra Udlændingestyrelsen af maj 2020 ”Syria – Military Service”, samt Country Report fra Udlændingestyrelsen af oktober 2019 ”Syria – Issues Regarding Military Service”. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren har forklaret, at hendes ægtefælle ikke i øvrigt har haft problemer med de syriske myndigheder, forinden han udrejste af Syrien. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det ikke kan antages at føre til problemer for ansøgeren i forhold til de syriske myndigheder, at hun angiveligt er udrejst illegalt af Syrien. Der henvises til, at ansøgeren ikke er individuelt profileret i forhold til myndighederne, og at ansøgeren har nær familie i Damaskus, hvor hendes forældre og hendes bror bor. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse og overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgeren er udrejst fra Damaskus på et tidspunkt, hvor de syriske myndigheder havde kontrollen med hjemområdet, og det kan efter de aktuelle baggrundsoplysninger lægges til grund, at myndighederne fortsat har kontrollen i Damaskus, hvor de aktuelle forhold ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der foreligger ikke oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, og der er derfor i øvrigt ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/31/gdan
