Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Raqqa, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har udtrykt sig kritisk overfor det syriske regime på Facebook. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at hun [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har arbejdet som offentligt ansat ved [et ministerium]. Klageren har herom oplyst, at hun arbejdede i ministeriet i to år. I [foråret] 2013 blev lønnen til alle offentligt ansatte stoppet. I [sommeren] 2013 trådte en reform i kraft, hvorved offentligt ansatte kunne hente deres løn i Dayr az-Zawr af en repræsentant fra de forskellige offentlige arbejdspladser. Repræsentanten fra klagerens arbejdsplads oplyste klageren om, at klageren skulle møde personligt op til et møde med administrationspersoner fra regimet i Dayr az-Zawr, idet klageren havde udtrykt sig kritisk på Facebook. Klageren fik en måned til at møde op og fik samtidig at vide, at hun ville blive opsagt fra sin stilling, såfremt hun ikke mødte op som tilsagt. Klageren mødte ikke op til mødet, hvorfor hun en måned senere blev opsagt fra sin stilling. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring vedrørende hendes baggrund og offentlige ansættelse til grund, men kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse, som opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at hun har slettet de to mest kritiske opslag, som er skrevet på en lukket profil, og at klager har fremlagt et enkelt Facebook opslag, som i den version, der er præsenteret på mødet i nævnet, er skrevet under et andet navn. Efter klagers egen forklaring er hun ikke blevet direkte kontaktet af myndighederne. Nævnet finder på denne baggrund, at klager ikke har sandsynliggjort, at Facebookopslagene er kommet til myndighedernes kundskab, hvorved klager har kommet i konflikt med myndighederne. Nævnet lægger herefter til grund, at klager i perioden fra 2011 frem til sin udrejse i [sommeren] 2013 har været ansat i ministeriet, og at klager – da hendes forklaringen om opfordringerne til at kontakte myndighederne i Dayr az-Zawr, som fortsat var under regimets kontrol, og efterfølgende fyring ikke kan lægges til grund – har forladt sin stilling uden tilladelse. Efter baggrundoplysningerne, herunder Udenrigsministeriets notat af 1. november 2019, finder Flygtningenævnet, at det ikke kan udelukkes, at klageren vil blive til-bageholdt og afhørt om, hvorfor hun forlod sin stilling og straffet herfor. Flygtningenævnet finder herefter efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb, at klageren er i en reel risiko for overgreb ved tilbagevenden til Syrien, og at klager på denne baggrund opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2020/30/MEG
