Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2015, og at hun [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun som følge af sin ægtefælles forhold vil blive betragtet som forræder af det syriske regime, og at hun derfor vil være i risiko for at blive udsat for tortur og slået ihjel. Klageren har i den forbindelse henvist til, at Flygtningenævnet i [sommeren] 2019 meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, til en kvinde, hvis nære familiemedlemmer havde opnået asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har herom oplyst, at hendes ægtefælle har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ikke ville acceptere genindkaldelse til militæret. Klagerens ægtefælle betragtes herefter som en forræder, hvorefter klageren og hendes børn ligeledes vil blive betragtet som forrædere ved en genindrejse i Syrien. Klageren har videre oplyst, at hun har hørt, at flygtninge ved en genindrejse i Syrien vil blive tilbageholdt og udsat for tortur med henblik på at afpresse andre familiemedlemmer til at komme tilbage. Idet de syriske myndigheder vil blive bekendt med, hvem klagerens ægtefælle er, frygter hun, at hun vil blive udsat for tortur for at få ægtefællen til at genindrejse i Syrien, ligesom hun frygter at skulle oplyse om andre flygtninge, der er imod det syriske regime. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens ægtefælle, [A], har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at baggrunden herfor er, at han risikerede genindkaldelse til militæret, hvor han få år forinden havde aftjent værnepligt. Det fremgår af ægtefællens forklaring til dennes oplysnings- og motivsamtale [en nærmere angiven dato i foråret] 2016, at han og klageren ikke holdt bryllupsfest, idet han ikke var til stede under vielsen, men var på vej ud af Syrien. Han var heller ikke til stede under registeringen af ægteskabet. Flygtningenævnet kan herefter ikke umiddelbart lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien straks vil kunne identificeres som værende ægtefælle til ovennævnte. Endvidere er klagerens ægtefælle ikke desertør, men har forladt Syrien da han ikke ville acceptere genindkaldelse. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klageren som ægtefælle til en person, der ikke ville acceptere genindkaldelse, vil være i risiko for forfølgelse jf. Udlændingestyrelsen rapport fra oktober 2019, som påberåbt af Udlændingestyrelsen. Oplysningerne om, at klageren lider af PTSD kan ikke føre til et andet resultat. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse” Syri/2020/29/lbv
