syri202026

Nævnet meddelte i juli 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af religiøs overbevisning fra [en mindre by], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Hun har oplyst at have deltaget i en demonstration i vinteren 2013 mod krigen i Syrien. Som asylmotiv i sin oprindelige asylsag har klageren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, sin ægtefælles familie, sin egen familie samt de generelle forhold i Syrien. Klageren oplyste til støtte herfor, at hun i vinteren 2013 deltog i en demonstration mod krigen i Syrien, og at hun udrejste af landet illegalt. Hun oplyste videre, at hun forlod sin ægtefælle i Schweiz, og at hans familie herefter truede med at slå klagerens far ihjel. Hun oplyste endeligt, at hendes søster blev udsat for voldtægt i Syrien få uger, før klageren udrejste, og at flere af hendes familiemedlemmer herefter krævede, at søsteren blev slået ihjel, hvilket klageren og hendes forældre modsatte sig. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun [i starten af] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til hendes egen konflikt med sin eksmands familie og sin egen familie i Syrien til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret konsistent og troværdigt om de konkrete omstændigheder med hensyn til hendes nævnte personlige konflikt, herunder at hun har forladt sin syriske eksmand i Schweiz uden hans tilladelse, hvilken forklaring til dels støttes af dokumentet fra de schweiziske myndigheder om tidspunkterne for hendes indrejse og udrejse af Schweiz. Flygtningenævnet lægger derfor forklaringen herom til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere klagerens forklaring om, at hendes eksmands familie i Syrien og hendes egen familie i Syrien handler ud fra traditionsbestemte klanregler til grund, og at de ikke kan acceptere, at hun har forladt eksmanden uden hans tilladelse, og at hun er truet, hvilket har medført en politianmeldelse. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren ikke vil kunne opnå tilstrækkelig myndighedsbeskyttelse mod sin familie i Syrien og eksmandens familie i Syrien, hvorfor klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb fra disse. Nævnet finder ikke, at der foreligger forhold, der kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2020/26/CERA