Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza og meddelte samtidigt opholdstilladelse til det medfølgende barn. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Jabalia, Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Gaza grundet sin konflikt med Hamas. Desuden har ansøgeren henvist til, at dennes ægtefælle og barn har helbredsmæssige problemer, som de ikke vil kunne få hjælp til i Gaza. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens familie i Gaza fortsat bliver kontaktet af medlemmer af Hamas i deres søgen efter ansøgeren, hvilket ansøgeren er blevet oplyst om telefonisk af sin storebror. Ansøgeren har videre henvist til, at de generelle forhold i Gaza er forværret og at området er ubeboeligt, samt at UNWRA ikke kan yde den nødvendige bistand til befolkningen. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [vinteren 2015/2016] og [efteråret] 2019 og Flygtningenævnet i afgørelsen af [foråret] 2016 – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med Hamas er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet i 2016 har forklaret divergerende og udbyggende om konflikten med Hamas, herunder om modsætningsforholdet til Hamas og om antallet af tilbageholdelser. På denne baggrund tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Gaza, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse eller bistand. Udlændingestyrelsens repræsentant har under nævnsmødet oplyst, at ansøgerens ægtefælle er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at ægtefællen ikke kan indrejse i et UNWRA mandatområde. Herefter, og idet det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens ægtefælle har en asylbegrundende konflikt, der kan have afledt effekt på ansøgeren, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har et beskyttelsesbehov på grund af ægtefællens forhold. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for opnåelse af konsekvensstatus som følge af ægtefællens forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår den mandlige ansøger. For så vidt angår barnet [A], der er indrejst sammen med ansøgeren og dennes ægtefælle, der begge er statsløse palæstinensere registreret i hvert sit UNWRA område finder Flygtningenævnet, at det er i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis at meddele barnet bedst mulig retsstilling. Betingelserne for meddelelse af konsekvensstatus med barnets mor er herefter opfyldt. [A] meddeles herefter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere betingelser for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen. stat/2020/23/cehp
