Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Gaza, etnisk araber og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive fængslet af myndighederne/Hamas, som han er flygtet fra. Han har endvidere henvist til de generelle forhold i Gaza. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har læst på politiakademiet. Under sit skoleophold på politiakademiet oplevede han konflikter med ledelsen, fordi han forholdt sig kritisk til undervisningen. Under et praktikophold oplevede han, at folk blev tortureret, og dette ytrede han sig negativt om over for ledelsen på akademiet. [Vinteren] 2012, kort før han var færdig med sin uddannelse, blev han tildelt ansvaret for et boligområde i Gaza. Her skulle han sørge for, at personer, som sad i husarrest i deres eget hjem, ikke forlod området. Ansøgeren ønskede ikke at påtage sig opgaven, hvorfor han tog ophold hos sin farbror i omkring to til tre uger. Han returnerede til sin bopæl, og kort herefter blev han opsøgt af sine overordnede. De tog ham med til en base, hvor han blev beskyldt for at have haft kontakt til fremmede magter. De konfiskerede hans telefon og computer. Han blev herefter sendt retur til akademiet. Den efterfølgende dag kom et brev fra indenrigsministeriet, hvoraf fremgik, at ansøgeren skulle tilbageholdes. Han blev tilbageholdt på akademiet i tre dage, hvorefter han blev hentet af den nationale sikkerhedstjeneste [vinteren] 2012. Han blev tilbageholdtog blev afhørt og om, hvorfor han debatterede på internettet samt spurgt til, hvem hans ikke-arabiske venner på Facebook var. I en periode på omkring to måneder blev han afhørt og tortureret gentagne gange. Han blev løsladt den [vinteren] 2013, idet myndighederne ikke havde beviser imod ham. Han skulle ved løsladelsen skrive under på, at han ikke ville forlade landet eller bruge Facebook. Efter løsladelsen påbegyndte han på at arbejde for politiets afdeling for national sikkerhed. Han blev forfremmet til premierløjtnant og fik ansvaret for en større gruppe sergenter og menige. I 2013 fik han visum til Thailand, hvor han skulle besøge sin danske veninde. Han kunne ikke få udrejsetilladelse, men forsøgte alligevel at udrejse af landet i sommeren 2013. Han blev gift med en dansk statsborger i Gaza [foråret] 2014. Han havde ingen problemer fra løsladelsen og frem til vielsen. Efter vielsen fandt hans overordnede ud af, at han havde giftet sig med en udlænding, og derfor blev han igen anholdt ultimo [sommeren] 2014. Han var herefter tilbageholdt i Ansar-fængslet frem til den 18. juli 2014, hvor han blev løsladt på grund af krigen. I forbindelse med løsladelsen skrev han under på et dokument om, at han ville komme tilbage til fængslet, når krigen var overstået. Han opholdt sig på sin bopæl i omkring en måned, hvorefter han udrejste. Han havde fortsat ikke udrejsetilladelse, men fik hjælp fra en ven, der arbejdede ved grænsen, så han kunne udrejse alligevel. Ansøgerens bopæl er efter hans udrejse blevet opsøgt af myndighederne flere gange. Ansøgerens mor og søskende oplevede problemer de første tre måneder efter hans udrejse, og ansøgerens bror blev kortvarigt tilbageholdt. Ansøgerens familien får fortsat økonomisk støtte fra UNRWA, men modtager ikke støtte fra Hamas, der ellers giver økonomisk støtte til andre familier på Gaza-striben. Ansøgeren har endelig i samtalen [vinteren] 2019 efter, at sagen er blevet genoptaget, oplyst, at der ikke er sket noget i forhold til hans sag i Gaza, siden han oprindeligt fik afslag. [sommeren] 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA’s beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. På baggrund af ansøgerens oplysninger og sagens oplysninger i øvrigt, herunder det fremlagte UNRWA registreringskort, hvor ansøgerens navn er opført, lægger nævnet til grund, at ansøgeren og hans familie, da han boede i Gaza, rent faktisk havde adgang til bistand og beskyttelse fra UNRWA, og at hans familie fortsat har adgang til denne bistand og beskyttelse. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Gaza vil kunne opnå bistand fra UNRWA, idet det i den forbindelse bemærkes, at han nu efter al sandsynlighed ikke længere er offentlig ansat. En statsløs palæstinenser fra UNRWA mandatområdet, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. § artikel 1 D, 1. pkt., med mindre den pågældende opfylder de betingelser, der er er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af [sommeren] 2018 (Altheto-dommen). I præmis 86 af denne dom udtaler EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen blandt andet: ”… når det på baggrund af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er et udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde”. Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA´s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde nævnets afgørelse af [sommeren] 2016, idet nævnet videre skal henvise til, at ansøgeren under genbehandlingen af hans sag har forklaret udbyggende og divergerende på en række centrale punkter, hvorfor hans forklaring også af den grund fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således i forbindelse med gensamtalen [vinteren] 2019 forklaret, at han ikke havde yderligere at tilføje omkring sit oprindelige asylmotiv, og at hans familie ikke siden de første tre måneder efter hans udrejse har haft problemer med myndighederne som følge af hans sag. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at familien kontinuerligt har været opsøgt af lokale meddelere fra Hamas, der har spurgt til, hvor ansøgeren befandt sig, og at dette sidst skete for et år siden. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret udbyggende med hensyn til, at han i forbindelse med sit arbejde i Gaza kom i besiddelse af fortrolige oplysninger om, hvem der var medlem af Hamas og med hensyn til, at han i 2018 i forbindelse med indrejsen i Egypten blev tilbageholdt i 7 dage af de egyptiske myndigheder. Ansøgerens forklaring har videre været usikker og divergerende med hensyn til, om han fik sit visum udstedt på det danske konsulat i Gaza, eller om han selv fik det på et kontor i Ramallah samt med hensyn til, om han fandt ud af, at han var blacklistet af de egyptiske myndigheder, fordi han blev tilbageholdt i Cairo eller, om han erfarede dette via den egyptiske ambassade i København. Ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil være i en sådan personlig usikkerhedstilstand, at det er umuligt for UNWRA at sikre ham levevilkår i overensstemmelse med deres opgave. Det bemærkes i denne forbindelse, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Gazastriben – uanset at de er vanskelige - ikke kan føre til et andet resultat. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Gaza og må formodes igen at kunne indrejse i Gaza og tage lovligt ophold og have adgang til beskyttelse og bistand fra UNWRA. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [stat/2020/21/YARS]
