Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vestbredden. Sagen blev sambehandlet med ansøgerens forældres sag. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Nablus, […], Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive tilbageholdt af de palæstinensiske myndigheder, fordi hans bror, [A], er eftersøgt. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Al Aqsa Brigaden, fordi de beskyldte [A] for at være spion. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, fordi de beskylder ansøgeren for at have hjulpet [A] og familien med at flygte. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [A] henvendte sig til politiet i Israel i sommeren 2007 vedrørende en lejlighed. Politiet opdagede efterfølgende, at lejligheden fungerede som et værksted for euforiserende stoffer. Lejlighedens beboere blev som følge heraf anholdt. En til to måneder senere kom ukendte personer til familiens bopæl, hvor de ransagede den og spurgte efter [A]. Efterfølgende tog [A] til Ramallah, men familiens bopæl blev fortsat jævnligt ransaget af disse personer. Videre har ansøgeren oplyst, at han i [foråret] 2010 blev overfaldet af ukendte personer, der udsatte ham for fysiske overgreb og spurgte efter [A]. I de efterfølgende år indtil 2014 modtog ansøgeren flere telefoniske trusler fra ukendte personer. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han [i sommeren] 2014 blev stoppet af personer, der udgav sig for at være politifolk, der efterfølgende udsatte ansøgeren for fysiske overgreb og spurgte efter [A]. Efter overfaldet indkaldte sikkerhedsforebyggelsestjenesten ansøgeren. De tilbageholdt ham i en uge, hvor han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ved løsladelsen blev ansøgeren taget af den palæstinensiske efterretningstjeneste, hvor han blev tilbageholdt i tre dage. Ydermere har ansøgeren oplyst, at familiens bopæl i 2015 blev opsøgt af ukendte personer. Ansøgerens naboer ringede til ham og fortalte, at de havde hørt skud fra lejligheden. [I foråret] 2015 forsøgte ansøgeren at udrejse, men myndighederne tilbageholdt ham i 21-22 dage. Efter løsladelsen blev ansøgeren indkaldt til afhøring tre til fire gange af myndighederne, og hver gang tilbageholdt de ansøgeren på ny. Slutteligt har ansøgeren oplyst, at han i [efteråret] 2015 blev bekendt med en udtalelsesannonce fra Kataeb Shuhadaa Alaqsa. På udtalelsesannoncen fremgik navnet på ansøgeren selv, [og hans far. Flygtningenævnet bemærker, at statsløse palæstinensere fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de palæstinensiske myndigheder, Al Aqsa Brigaden og privatpersoner, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med myndighederne og privatpersoner er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende – herunder også i forhold til ansøgerens forældres forklaringer – og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans forældre på en lang række punkter har forklaret divergerende om deres fælles asylmotiv. Ansøgeren har således til sin asylsamtale forklaret, at [A] var eftersøgt, fordi han havde anmeldt forhold vedrørende en mistænkelig lejlighed til politiet, at de personer, der opsøgte familiens bopæl kom efter [A] på grund af anmeldelsen vedrørende lejligheden og ikke var fra myndighederne, at den første opsøgning fandt sted i 2007, og at [A] ikke var hjemme under opsøgningerne. Ansøgerens far har imidlertid til sin asylsamtale [i foråret] 2015 forklaret, at [A] var eftersøgt, fordi han blev beskyldt for at sympatisere med Hamas, idet han sang i kor for Hamas, at familiens bopæl blev opsøgt første gang i 2008, og at de personer, der opsøgte ham og hans familie, var fra de palæstinensiske myndigheder. Ansøgerens far har endvidere under mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2015 forklaret, at [A] var hjemme første gang, bopælen blev opsøgt. Ansøgerens mor har til sin asylsamtale forklaret, at opsøgningerne på bopælen først begyndte efter, at [A] forsvandt omkring 2010/2011. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om myndighedernes angivelige tilbageholdelse af ham forud for hans udrejse. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2018 forklaret, at han var tilbageholdt af de palæstinensiske myndigheder i to måneder, og at han ikke har været tilbageholdt yderligere, inden han udrejste [i sommeren] 2016. Til asylsamtalen [i vinteren] 2019 forklarede ansøgeren imidlertid, at han [i foråret] 2015 blev tilbageholdt i 21-22 dage i forbindelse med forsøg på at udrejse. Han var efterfølgende tilbageholdt i 3-4 gange. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvornår han ringede til sine forældre og fortalte, at de ikke skulle rejse tilbage til Vestbredden. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ringede til sin familie efter [sommeren] 2014 angiveligt at være blevet overfaldet af nogle personer, der udgav sig for at være israelsk politi. Han sagde, at de ikke måtte vende tilbage til Vestbredden. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at han ringede til sin far og sagde, at forældrene ikke skulle komme tilbage til hjemlandet, efter at familiens bolig i 2015 blev opsøgt af ukendte personer. Ansøgeren er ikke fremkommet med en troværdig forklaring på disse talrige divergenser. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at de divergerende forklaringer har baggrund i, at ansøgeren undlod at give forældrene informationerne om [A] og hans egen konflikt for at skåne dem. Flygtningenævnet finder hertil, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke fortalte sine forældre om det angivelige overfald og den vold, som han var udsat for i 2010, da han efter hospitalsopholdet besøgte dem med synlige tegn på skader. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de palæstinensiske myndigheder, Al Aqsa Brigaden og med unavngivne grupperinger. De fremlagte bilag kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at bilagene efter deres indhold og tidspunktet for fremlæggelsen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet vurderer herefter, at ansøgeren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlighedsmæssig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Vestbredden, og at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at tage tilbage til Vestbredden, hvor han har adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren legalt kan indrejse og tage ophold på Vestbredden, og at de generelle forhold for statsløse palæstinensere fra Vestbredden ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold at ansøgeren er udrejst illegalt, kan ikke føre til, at han meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med hensyn til sikkerhed for UNWRAs beskyttelse eller undersøgelse af betydningen af det seneste udspil fra Benjamin Netanyahu vedrørende en planlagt annektering af Vestbredden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/19/AMKJ
