Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim af trosretning fra [by], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter krigen og bombningerne i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 1977 rejste til Syrien, da hun blev gift med sin ægtefælle. Ansøgeren boede i Al-Yarmouk-lejren i Damaskus, Syrien frem til sin udrejse. Ansøgeren udrejste af Syrien grundet de generelle forhold. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Libanon. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at forholdene i Libanon heller ikke er stabile. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og at ansøgeren derfor som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse i Danmark efter konventionen. Ansøgeren har ikke haft konflikter med nogen parter i Libanon. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke skulle kunne vende tilbage til Libanon og dér på ny opnå beskyttelse fra UNRWA, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er der heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren på grund af sin opholdstilladelse i Syrien ikke længere vil kunne indrejse i Libanon. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren under partshøringen [ultimo] 2018 har oplyst, at hun løbende har besøgt sin familie i Libanon, mens hun har boet i Syrien. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og dennes ægtefælle har afgivet forskellige oplysninger om, hvorvidt ansøgeren har været i Libanon, efter at urolighederne i Syrien begyndte. Ansøgeren har således forklaret, at hun ikke har været i Libanon, efter at urolighederne begyndte, mens ansøgerens ægtefælle under flere samtaler i Udlændingestyrelsen har oplyst dels, at ansøgeren boede hos sin søster i Libanon efter hans udrejse af Syrien, dels at ansøgeren flyttede frem og tilbage mellem Libanon og Syrien. Det af ansøgeren anførte om ægtefællens helbredstilstand kan ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at ansøgerens ægtefælle har oplyst, at han ikke har adgang til at tage ophold i Libanon, og at ansøgeren ikke kan leve adskilt fra ham, kan ikke føre til international beskyttelse i Danmark. Sammenfattende er der ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Herefter, og da der heller ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 31, der er til hinder for, at ansøgeren udsendes til Libanon, hvis hun ikke rejser frivilligt, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/16/MEG
